23948sdkhjf

Berner laver ét nordisk lager

I efteråret 2013 besluttede Berner koncernen at lave ét nordisk centrallager med fysisk placering i Danmark. Det nye lager står nu færdigt, og Berner vil herfra servicere alle sine kunder i Skandinavien.

- Sammenlægningen af lagrene vil betyde et mere optimalt ordreflow og ikke mindst et mere fleksibelt logistiksystem, udtaler Christian Scheffold, adm. direktør for Berner A/S.

Udover en optimering på logistiksiden er der stort fokus på at udvide produktsortiment væsentligt. Her er der tale om tusindvis af produkter, som er en kombination af lagerførte varer og en direkte adgang til en stor del af det europæiske logistiknetværk i Berner-koncernen. Derudover er der opkobling med udvalgte strategiske leverandører, der nu leverer direkte til de skandinaviske kunder.

- For at være mere konkret har vi i de sidste otte måneder eksploderet vores sortiment fra 25.000 tilgængelige varenumre og nu helt op til 36.000, hvilket alt andet lige gør os til en endnu mere relevant og attraktiv samarbejdspartner, lover Christian Scheffold.

- Berners motto er at lytte til kunderne, og vi ved derfra, at kunder er meget forskellige og har forskellige præferencer for eksempel med hensyn til bestilling af varer. Derfor tilbyder Berner flere bestillingsmuligheder, der tilgodeser netop den enkeltes kundes bestillingsmønster - uanset om det er via salgskonsulenten, webshoppen, kundeservice eller vores mobile app. Mange benytter sig dog af en kombination af de forskellige bestillingsmuligheder, forklarerr Christian Scheffold.

Berner er en familieejet koncern med mere end 50 år på bagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109