Volvo Car udbygger forhandlernettet i København
Forhandler på Østerbro får Volvo i sit sortiment.
- København har en vigtig rolle i Volvos vækststrategi, og vi har derfor besluttet at udvide antallet af salgs- og servicelokationer i hovedstadsområdet, udtaler Magnus Boman, adm. direktør for Volvo Car Denmark A/S og fortsætter:
- Nellemann A/S har en lang tradition for salg og service af premium bilmærker og udtrykker ønske om yderligere vækst, og derfor passer virksomheden godt ind i Volvos strategi for fremtiden.
Inden Nellemann A/S kan slå dørene op for salg og service på Bryggervangen, skal der foretages en ombygning, så lokationen lever op til Volvo's krav til fremtidens Volvo butikker. Dette arbejde vil straks gå i gang og forventes at være klar til at åbne i løbet af efteråret.
Med indgåelsen af aftalen med Nellemann A/S styrker Volvo Car Denmark A/S således både salg og service i København, da Bilia Personvogne A/S fortsat vil have både salgs- og servicelokationer i hovedstadsområdet.