23948sdkhjf

IT-køreplan hastes igennem

DBI beder Miljøstyrelsen om et rimeligt varsel, hvis sekretariatet for miljøordningen skal fortsætte ud over skæringsdatoen på grund af IT-forsinkelser.
Indkøringsperioden er forceret og urealistisk for digitaliseringen af skrotpræmieordningen, advarer De Danske Bilimportører (DBI), som i 15 år har drevet sekretariatet Miljøordningen For Biler. Ifølge regeringens lovforslag skal administrationen overgå til DPA (Dansk Producentansvars System).

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fremsætter lovforslaget her i november. IT-systemet skal være klar til afprøvning 1. oktober 2015, og efter de sidste fejlrettelser skal den fulde overgang til papirløs håndtering fungere fra 1. januar 2016.

DBI’s direktør Gunni Mikkelsen beder Miljøstyrelsen om et varsel i rimelig tid, hvis systemudviklingen forsinkes og sekretariatets seks medarbejdere skal fortsætte efter skæringsdatoen 1. januar 2016.

- Vi er skeptiske over for økonomi og tidslinjen. Holder budgettet, og kan det komme op at flyve så hurtigt?, spørger han.

- Vi er selvfølgelig interesseret i, om tidsplanen holder, for vi har en forpligtelse til at holde et sekretariat kørende frem til skæringsdatoen, understreger Gunni Mikkelsen.

DBI har lagt op til et samarbejde med Miljøstyrelsen omkring afviklingen og overførselen til DPA (Dansk Producentansvars System), understreger han.

- En digitalisering er ganske fornuftig, men vi synes, at der kunne have været dialog omkring det. Vi har drevet sekretariatet i 15 år, og vi har selv automatiseret internt, så vi har fuld forståelse for, at den næste del også skal automatiseres, slutter Gunni Mikkelsen.

- En digitalisering er ganske fornuftig, men vi synes, at der kunne have været dialog omkring det. Vi har drevet sekretariatet i 15 år, og vi har selv automatiseret internt, så vi har fuld forståelse for, at den næste del også skal automatiseres, slutter Gunni Mikkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078