23948sdkhjf

Nyt fra de frie værksteder i CAD

DER ER I ALT registreret 607 CAD værksteder på siden Findværksted.dk, hvilket er en stigning på 75 værksteder i forhold til året før. På Findværksted.dk kan bilister søge et lokalt CAD-værksted, og siden har i det forløbne år haft 4167 unikke besøgende med 9190 klik.

SEKRETARIATET I CAD har i det forløbne år brugt mange ressourcer på hjælp til oprettelse og brug af digitale servicebøger for medlemsværkstederne. Mazda og Mercedes kører efterhånden på skinner uden de helt store problemer, og Ford er netop oprettet hos alle CAD-medlemmer for de helt nye Ford-biler. Audi, Skoda og VW giver en del udfordringer, der er ved at blive løst.

29 LOKALFORENINGER UD af CADs 33 har valgt at lade sig præsentere på en såkaldt lokalforenings-hjemmeside via Seek4Car, og CAD forventer, at de sidste kommer med inden nytår. Siderne har 20.000 besøgende i kvartalet, hvor der ligger 6000 biler til salg, mens cirka 500 CAD-medlemmer har valgt at sætte alternative produkter til salg, eksempelvis campingvogne og motorcykler. CAD og Seek4Car lancerer snart en søgeløsning til mobile enheder.

CAD ARBEJDSGIVERFORENING HAR haft et roligt 2014 med et medlemstal, der er steget til 75, idet der årligt er tilgang af cirka fem medlemmer. Der har ikke været nogen tvister mellem virksomhederne og medarbejderne, så også på det område har det været et stille år.

I DEN NYE OVERENSKOMST mellem Dansk Metal og virksomhederne under CAD Arbejdsgiverforening giver øget mulighed for at søge støtte til uddannelse i kompetencefonden. Eksempelvis er der åbnet op for, at lærlinge kan søge støtte efter 9 måneders anciennitet, og andre mekanikere kan allerede efter 6 måneders ansættelse nu søge støtte i fonden. CAD opfordrer arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder til i endnu højere grad at søge støtte i kompetencefonden, da fonden p.t. råder over mere end 800.000 kroner.

561 AUTOVÆRKSTEDER, autolakerere, dækservice- og karrosseri-værksteder har i år via Forebyggelsesfonden gennemført forebyggelsespakken ’’Organisering af værksted’’ mod 406 værksteder sidste år. 382 værksteder har gennemført’’Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger’’ mod 269 værksteder sidste år. 130 værksteder har gennemført’’Sund Auto’’ mod 42 værksteder sidste år, og endelig har 31 værksteder gennemført’’Rygestop’’ i år. Udbetalingen af midler fra fonden i perioden fra 2011 til nu udgør for alle fire pakker 31,5 milioner kroner, og langt hovedparten af beløbet er tilfaldet CAD værksteder. Alene i år er der allerede udbetalt 6,8 millioner kroner, hvilket CAD kalder en god håndsrækning til branchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109