23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Toyota Hybrid vandt verdensmesterskabet

Det er nemlig første gang, at en japansk konstruktør har vundet World Endurance Championship.
Efter en succesfuld afslutning i sæsonens sidste løb – 6-timers løbet på Interlagos i Sao Paulo i Brasilien – kunne Toyota Racing med sine hybridracerbiler fejre verdensmesterskabet for både kørere og konstruktører. Det er teamets første verdensmesterskab siden comeback’et for tre år siden.

Det ottende og sidste løb i sæsonen skortede bestemt ikke på både spænding og drama, da Toyota Racing med hybridracerbil nummer 8 med Anthony Davidson og Sébastien Buemi bag rattet sluttede på podiets andenplads og dermed manifesterede verdensmesterskabet for kørere.

Det var dog allerede sikret inden søndagens afsluttende race, så endnu vigtigere var det, at teamet med både en andenplads og fjerdeplads i 6-timers løbet i Brasilien også definitivt sikrede sig verdensmesterskabet for konstruktører. Dermed gjorde Toyota Racing rent bord i teamets mest succesrige sæson nogensinde.

Søndagens resultat er på flere måder historisk i motorsporten. Det er nemlig første gang, at en japansk konstruktør har vundet World Endurance Championship – også kendt som Le Mans-serien –siden starten på mesterskabet tilbage i 1953.

Også Audi var godt tilfredse med, at danske Tom Kristensen, der har besluttet at lægge kørerhandskerne som professionel, kunne afslutte finalen af FIA World Endurance Championship (WEC) med en podieplads som treer. Audi sluttede året på andenpladsen blandt fabrikanterne, mens kørerne i Audi #2 tog andenpladsen i kørernes mesterskab.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.218