23948sdkhjf

Bilernes Hus skal have ny direktør

Den nuværende direktør i Bilernes Hus i Silkeborg, Mads Holm, har efter eget ønske har valgt at opsige sin stilling til fordel for et nyt job på den anden side af jorden. Mads Holm har sagt ja til et job i Østen hos virksomheden Omni, hvor han skal arbejde med finans og logistik inden for flådeløsninger til blandt andet minedrift, skriver Midtjyllands Avis.

Mads Holm nåede blot at være direktør i Bilernes Hus i halvandet år, men ifølge den afgående direktør fik han et jobtilbud, som han "ikke kunne sige nej til".

Holger Helle, der er en af ejerne af bilhuset, fortæller, at begge parter siger farvel med blødende hjerte, og at opsigelsen ikke har noget at gøre med de økonomiske udfordringer, som Bilernes Hus har været igennem i flere år. Seneste regnskab viste således et underskud på 11 millioner kroner før skat.

- Mads Holm har gjort en fantastisk indsats i Bilernes Hus, og han har gennemført en række ændringer i vores organisation og måder at arbejde på. De ændringer er ejerkredsen meget tilfredse med, og huset er på rette spor. Det er ærgerligt og nogle år for tidligt, at vi siger farvel til en rigtig dygtig direktør. Men nu skal vi i gang med at finde en ny, der er ligeså dygtig, siger Holger Helle til avisen.

Mads Holm stopper i bilhuset i løbet af sommeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078