23948sdkhjf

Danmarks største amerikanerbil træf

For 19. gang slår Viking Run atter portene op til en amerikanerfest, som afholdes på Roskilde Dyrskueplads, fra torsdag den 31. juli til søndag den 3. august. Torsdag kl. 15 til søndag kl. 14.
Kom og oplev USA biler i stort set alle årgange og genrer. Se og hør alt fra store amerikanske muskelflydere til trucks, hotrods, street machines og meget mere, opfordrer arrangørerne.

Udover en forventet deltagelse af mere end 1700 amerikanske køretøjer, bydes der på en række af oplevelser og underholdning med rødder i det amerikanske. Blandt andet fejrer man i år Ford Mustangs 50 års fødselsdag.

Der vil lyde rock`n roll toner i bedste halvtredser/ tresserstil fra adskillige live bands, DJ’s og sågar fra Roskilde Dampradio, der som noget helt nyt, vil transmittere direkte radio til lyttere i Roskilde og omegn, på FM 97,8 MHz.

Desuden masser af dans blandt andet optræder og underviser Roskilde Square og Line Dance med en flok på 1000 dansere.

Atter får Roskildes borgere muligheden for at beskue et væld af amerikanske køretøjer, da der fredag fra kl. 17 til 22 vil være Viking Night Cruise på Københavnsvej.

Naturligvis skal de allerflotteste biler kåres og præmieres efter grundig verificering, udført af et større ekspertdommerpanel.

Har man benzin i årerne – og gerne af den amerikanske slags, så er der maser af amerikansk race at se og høre på dette års Viking Run 2014.

Traditionens tro lægges der vægt på, at Viking Run er et familietræf, og der er således taget højde for de alleryngste, idet Anker’s Tivoli Park med børneunderholdning også har fundet vej til træffet.

Mere info på www.roskilde-abc.dk eller www.viking-run.dk

Viking Run afholdes på frivillig basis af Roskilde Amerikaner Bil Clubs medlemmer - en klub som har eksisteret siden 1978, og som således er en af Danmarks største og ældste amerikanerbilklubber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094