Kodeordet er elegance i ny BMW
Hvis man følger to røde tråde, forstår man med det samme denne bilnyhed.
Tråd to: I 2004 lancerede Mercedes-Benz den lange, slikkede og i de flestes øjne meget smukke CLS. Firedørs som en sedan, men samtidig med en elegant taglinje, der egentlig mere mindede om en coupé. Dén bil skabte mode på stedet, og senere dukkede for eksempel Audi A7 og BMW 6 Gran Coupé op; begge biler formgivet i stil med CLS.
Kombiner nu tråd et og tråd to og dér er så den nyeste bil fra BMW: BMW 4-serie Gran Coupé.
At bilen står på samme teknik som 3-serien er næppe en hemmelighed og understreges af, at 4 Grand Coupé kommer med samme udvalg af motorer og gearkasser som 3-serien, altså tre forskellige benzinmotor med effekt mellem 184 og 306 hk og dernæst to dieseler med 143 og 184 hk. Alle motorvarianter er som standard udstyret med en manuel 6-trins-gearkasse, og som ekstraudstyr kan vælges enten en ottetrins Steptronic-gearkasse eller en ottetrins Steptronic-sportsgearkasse med paddles på rattet.
PS 1: BMW Danmark har endnu ikke sagt noget som helst om priserne.
PS 2: Vi vil godt gætte på, at der senere kommer en M4 Gran Coupé med den sekscylindrede biturbo med 420 hk. For M er jo verdens stærkeste bogstav.