23948sdkhjf

Kørertilmelding til CHGP 2014

Der er nu åben for kørertilmelding til CHGP den 2.-3. august på Bellahøj Park, hvor de mange historiske klasser flankeres af publikumsfavoritten Royal Pro/Am.
Racerkørerne og deres imponerende racerbiler er en uundværlig del af Copenhagen Historic Grand Prix. For med rette tiltrækker de hundredvis af flotte historiske racerbiler i titusindvis af tilskuere, gæster og publikum, når den københavnske klassiker løber af stablen den første weekend i august.

Traditionen tro er én af hovedattraktionerne ved CHGP Royal Pro/Am-løbet, hvor Danmarks hurtigste prins og CHGP protektor, Prins Joachim, dyster side om side med de største nationale og internationale racerkoryfæer. Stjerner som CHGP-ambassadør og ni-dobbelt Le Mans-vinder, Tom Kristensen, danner sammen med mange flere racerlegender par med dygtige amatører, for i fællesskab at drysse glamour og dramatik over begivenheden på Bellahøj Park.

Feltet i Royal Pro-Am var rekordstort i 2013, men arrangørerne bag Copenhagen Historic Grand Prix har endnu større forventninger til dette års udgave. Listen over de professionelle kørere, der har meldt deres ankomst, er prominent og omfattende af både nuværende og tidligere Le Mans-vindere, samt titelindehavere af nationale og internationale mesterskaber.

Foruden Royal Pro/Am-løbet, der køres både lørdag og søndag, er programmet bedre end nogensinde før, med flere klasser hvor opsigtvækkende racerbiler fra mange epokeskabende årtier over weekenden vil dyste i den ædle racerkunst.

Der køres i Klasse A, Klasse B – GTS/TC op til 1965, Klasse C – op til 1971 – under 1.300 cm3, Klasse D – op til 1971 – over 1.300 cm3, Klasse E – biler til 1976/1981/1985: samt Klasse F – Formula Junior og F3 500 cm3.

Registrering som kører til CHGP 2014 sker via hjemmesiden www.chgp.dk

Som tilskuer og publikum har det været muligt at købe adgangsbillet i nogle måneder nu, og mange vælger at supplere med tribuneplads. Alle tribuner er placeret med henblik på at skabe bedst mulige oversigtsforhold, og flere er opstillet ved de mest spektakulære passager og områder på racerbanen Bellahøj Park. Billetter til CHGP 2014 kan købes på www.chgp.dk eller www.billetlugen.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126