23948sdkhjf

Pulsar fra Nissan ny dreng i klassen

Mere nyt fra Nissan - denne gang en helt ny bil i golfklassen. Vi stiller tre skarpe til mærkets Ann Strøby for at få besked.
En helt ny bil som direkte konkurrent til Volkswagen Golf, Skoda Octavia og Hyundai i30. Nissan spiller op i denne tid og offentliggør nu, at mærket til efteråret kommer med den nye model med navnet Pulsar. Helt ny bil i segment C, både med benzin- og dieselmotorer og med mere plads en alle de andre.

Hvad betyder en helt ny bil for Nissan-Danmark og forhandlerne? Mærkets danske PR-ansvarlige, Ann Strøby får tre skarpe spørgsmål i anledning af den nye bil.

Motor-magasinet: Hvad er efter din vurdering de stærkeste argumenter for at købe en Nissan Pulsar?

Ann Strøby: - Ny teknologi, rummelighed og effektive, og dermed brændstoføkonomiske, motorer er Pulsars styrker. Bilen får Nissans Safety Shield, der er advarsel mod biler i den blinde vinkel, dernæst vognbaneassist og "moving object detection" samt around view-monitor. Når vi taler rummelighed, skal akselafstanden på hele 2700 millimeter nævnes ligesom de 692 millimeter benplads bagi. På trods af pladsen indvendigt, er bilen kompakt udvendigt med en totallængde på 4385 millimeter. Og sidst men ikke mindst motorerne.

Motor-magasinet: Pulsar går jo lige ombord i golf-segmentet – kan I sælge lige så godt som det tyske mærke, der jo har deres Golf i golfklassen på hver måneds salgs-topliste?

Ann Strøby: - Ambitionen er i alt fald at ånde dem voldsomt i nakken...

Motor-magasinet: Pulsar jer jo en væsentlig udvidelse af Jeres portefølje; betyder introduktionen, at I udvider antallet af forhandlere?

Ann Strøby: - Vi udvikler løbende vores forhandlernet, men vores eksisterende forhandlernet er allerede godt rustet til at klare udvidelsen.

Pulsar lander i Danmark dette efterår, alle varianter kommer på det danske marked. Og nej, der er ingen priser parat endnu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094