23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

TOYOTA TILBAGEKALDER HYBRIDBILEN Prius III grundet en software fejl, der kan gøre, at hybridsystemet lukker ned, og bilen standser midt i kørslen. Det drejer sig om i alt 1,9 millioner biler på verdensplan, der skal have forbedret softwaresystemet for at undgå fejlen.

WABCO HOLDINGS INC. har opkøbt Transics International NV, som laver flådestyrings løsninger og har hovedkontor i Ypres i Belgien. Transics, som servicerer 1300 transportfirmaer med godt 85.000 køretøjer over hele Europa, har 280 ansatte i syv europæiske lande, og Wabco har købt næsten 97 procent af aktierne for 111 millioner euro.

PSA HAR VALGT Sogefi Group som eksklusiv OE-leverandør af nøglekomponenter til den nye motor-serie, 2L Blue HDi DW10F. Det gælder blandt andet kølevæske ventil, luftfilter og oliefilter-modul.

TESLA MOTORS, der udelukkende producerer elektriske biler og er den mindste børsnoterede amerikanske bilfabrikant, vil nu have sine biler ind på det kinesiske marked i takt med, at selskabets aktie forleden nåede rekordhøje 196 dollars i New York, svarende til 1075 kroner. Den kinesiske regering vil give flere subsidier til elbiler som en del af landets planer om at begrænse luftforurening, som nåede skræmmende højder, navnligt i Shanghai, sidste år, oplyser Ritzau.

RENAULT OG ORANGE tester 4G/LTE i fremtidens biler. Det ekstremt hurtige mobilnetværk åbner op for nye apps og nye muligheder, som for eksempel at omdanne bilen til et virtuelt kontor med videokonferencer, mens børnene spiller online med deres kammerater. Renaults touchskærm system R-Link, som er kåret bedst blandt seks andre førende europæiske systemer, er i dag tilgængeligt i de fleste af Renaults bilmodeler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093