23948sdkhjf

Skulderklap til politikerne fra autobranchen

Den højere skrotgrænse på 75 procent vil give flere værkstedsjob, lover D.A.F.
- Vi vil meget gerne levere et resultat, og den første forudsætning har politikerne leveret. De har gjort det kanon godt, siger D.A.F.s adm. direktør Jens Brendstrup.

Han gør meget ud af at rose politikerne for deres mod til at tage fat på reparationsgrænsen, inden han vender blikket mod næste etape.

- Forhøjelsen gælder først fra 2014 på grund af finanslovsteknikaliteter, men jeg har forståelse for det. Det er ærgerligt, at branchen kommer i klemme på den måde, men omvendt vil jeg fokusere på, at det er med i forliget, og så vi vil gøre alt for, at den bliver gjort permanent efter 2015, fortsætter Jens Brendstrup.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Forsikring & Pension vil til enhver tid kunne fremskaffe dokumentation for den ekstra beskæftigelse som følge af højere reparationsgrænse, forsikrer Jens Brendstrup.

Han tager det som en selvfølge, at værksteder ansætter flere svende og opretter flere lærepladser, når de får flere biler til genopbygning: - Det giver ikke mening for værkstederne ikke at ansætte personale, hvis omsætningen og behovet er der.

Koster lærepladser

Usikkerheden er lærlingene, når det kun er en toårig periode. Der vil blive ansat færre lærlinge end, hvis ordningen var gjort permanent, mener Jens Brendstrup.

Jobeffekten vil vise sig inde i det første halvår, når værkstederne konstaterer en øget omsætning.

I sin tid regnede Skatteministeriet med en årlig indtægt på over 100 millioner kroner årligt som følge af den lavere skrotgrænse. Jens Brendstrup er sikker på, at bundlinien er et nul og sandsynligvis et minus, når alle afledte effekter og moms medregnes. Det omsætter han forsigtigt til 400-800 mistede værkstedsjob.

Dramatisk fald i afgift pr. bil

- Skatteministeriet tager ikke højde for, at bilerne er blevet billigere, og dermed falder registreringsafgiften og statens indtægt. Ministeriet har en forudsætning om en gennemsnitlig registreringsafgift på 55.000 kroner som i 2010, men den nuværende afgift er tættere på 30.000 kroner, siger Jens Brendstrup.

Videre regner Skatteministeriet med et væsentligt større genkøb af nye biler end branchen, oplyser han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111