23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Lewis Hamilton tangerer legende med sejr i Ungarn

Den britiske Mercedes-kører vandt sin første sejr for teamet og har nu fire sejre på Hungaroring.
Annonce

Hungaroring i Ungarn er noget af en lykkebane for Formel 1-køreren Lewis Hamilton.

Den britiske Mercedes-kører vandt søndag det ungarske grand prix for andet år i træk og fjerde gang i karrieren.

Det er hans første sejr for Mercedes, siden han før denne sæson skiftede til teamet fra McLaren.

Annonce

Lewis Hamilton kørte søndagens sejr hjem i det omkring 35 grader varme Budapest, og han kom dermed op på siden af legenden Michael Schumacher som den mest vindende i det ungarske grand prix på Hungaroring.

Begge har fire sejre, efter at Lewis Hamilton tidligere har vundet i 2007, 2009 og 2012.

Annonce

28-årige Lewis Hamilton indledte sæsonens 10. grand prix i pole position, og han gav kun føringen fra sig, når han var i pit.

Finnen Kimi Räikkönen (Lotus) blev nummer to, mens den forsvarende verdensmester, tyske Sebastian Vettel (Red Bull), blev nummer tre.

Annonce

Vettel forsøgte mod slutningen af løbet at overhale Räikkönen, men finnen gav sig ikke.

Spanieren Fernando Alonso (Ferrari) måtte nøjes med femtepladsen.

Tyskeren øgede således sin føring i den samlede VM-stilling.

Annonce

Sebastian Vettel fører med 172 point, mens Kimi Räikkönen har 134 point på andenpladsen.

Fernando Alonso er nummer tre med 133 point, mens Lewis Hamilton har 124 point på fjerdepladsen.

Der resterer ni løb i årets VM-serie.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01