23948sdkhjf

Planner til karrosseri-værkstedet

Auto IT A/S og CAB Plan etablerer et samarbejde i Danmark
Gennem de seneste år er Auto IT med mellemrum blevet kontaktet af både værkførere og indehavere af bilhuse, som efterlyser effektive værktøjer til planlægning og styring af driften på karrosseriværkstederne. Det skyldes, ifølge AutoIT A/S’ direktør Claus Nyboe, at man ønsker mere tidssvarende og overskuelige systemer i stedet for de mere eller mindre hjemmestrikkede, som ofte anvendes på karrosseriværkstederne.

På denne baggrund er Auto IT glad for, med virkning tilbage fra 1. april i år, at varetage forhandlingen af CAB Plan i Danmark. CAB AB i Sverige udvikler systemer til tidsinformation i forbindelse med blandt andet skadesreparation, og er i Norden blandt andet kendt for CABAS skadesopgørelsessystemet, som Motor-magasinet har skrevet om ved flere lejligheder, men som endnu ikke er introduceret herhjemme. CAB ejes af forsikringsselskabet If, Folksam, Länsförsikringer og Trygg Hansa.

- CAB Plan er et elektronisk booking, planlægnings- og kommunikationssystem i en og samme applikation. Når skaden er opgjort, hentes Autotaksrapporten til CAB Plan, og man kan så på effektiv vis planlægge og følge hele skadesforløbet online. Hvis pladeværkstedet anvender en ekstern autolakerer, bestilles lakeringsarbejdet samtidig på det eksterne værksted når bookningen af skaden foretages, udtaler Göran Björnell fra CAB.

Danmark har indtil nu været det eneste land i Norden, der ikke anvender CAB Plan, men nu ser både Auto IT og CAB frem til at komme i gang med udrulning af systemet i Danmark, udtrykker Göran Björnell og Claus Nyboe.

- Hos Auto IT har vi store forventninger til samarbejdet med CAB, og vi forventer, at CAB Plan vil medvirke til at forbedre indtjeningen på de danske karrosseriværksteder samt sikre lederne af disse et helt andet overblik og en roligere og bedre hverdag, siger Henning Rostkjær, der er chefkonsulent i Auto IT A/S og produktansvarlig.

- Resultaterne fra karrosseriværkstederne i de Nordiske lande og hos de tre danske pilotforhandlere taler for sig selv, og hos Auto IT glæder vi os meget over, at der allerede er indløbet de første forespørgsler, siger Henning Rostkjær.

Fordelene ved CAB Plan

Kunderne til CAB Plan peger blandt andet på følgende fordele:

Ÿ Forkortede gennemløbstider i hele flowet

Ÿ Flere skadesreparationer og forbedret omsætning med samme bemanding

Ÿ Reducerede omkostninger til lånebiler / lejebiler

Ÿ Overblik over hvor i flowet bilerne befinder sig, og hvornår de er klar

Ÿ Overblik over den faktiske belægning på værkstedet og mulighederne for salg af yderligere opgaver og forbedret omsætning

Ÿ Statistik for biler, teknikere, afdelinger med mere, og dermed mulighed for løbende opfølgning og forbedring af driften.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078