23948sdkhjf

Skive satser på gasbiler og grøn energi

Skive Kommune planlægger at lade gasbiler overtage en del af kommunens kørsel.
Skive Kommune og HMN Naturgas er i fuld gang med at udnytte gas til transport og etablere den første offentligt tilgængelige gastankstation i Danmark midt i Skive. Her vil man kunne tanke gas på bilen på alle tider af døgnet.

Til at begynde med vil tankstationen have naturgas i standerne, men når der om få år bliver produceret opgraderet biogas i Skive Kommune, skal kunderne kunne tanke biogas på bilen.

Planen er en række tankstationer, og denne første skal give driftsmæssige erfaringer for, hvordan biler og tankstation fungerer.

Udnyttelsen af grøn gas er et vigtigt led i Skive Kommunes planer på området som en del af den udprægede landbrugskommunes klima- og energistrategi om at udvikle og anvende grønne biogasser. Strategien omfatter blandt andet meget store gylleanlæg til forgasning.

Tankstationen og samarbejdsaftalen mellem HMN Naturgas og Skive Kommune kom i forlængelse af, at Skive blev leadpartner på et stort skandinavisk EU-projekt, Implement, hvor målet er udvikling af biogas til transportsektoren i Skandinavien. Aftalen, der er den første af sin slags herhjemme, betyder, at 40 procent af Skiveegnens samlede forbrug af naturgas inden for to år skal komme fra grøn gas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062