Punkteret - og hvad så?
Sommerhjulene skal på, hvilket giver ekstra god mulighed for at tjekke vinterdækkene for søm, skruer og andre skarpe genstande. Hvordan skal de så repareres på den rigtige måde, når skaden er sket?
Skal dækket have en permanent reparation, er det ikke uvæsentligt, hvordan reparationen udføres. Og desværre må det konstateres, at alt for mange foretager reparationer, som kan være direkte fatale for bilisten. Heldigvis deltager mange mekanikere fra autobranchen også i de kurser, som dækbranchens fagfolk tilbyder, og lærer dermed at foretage reparationerne på sikkerhedsmæssig og faglig korrekt vis.
Men desværre er der lang vej igen, før alle har det fornødne kendskab og den rette forståelse for vigtigheden af en korrekt reparation. I en undersøgelse af adfærden hos mere end 100 mekanikerværksteder i Danmark, bekender mere end 70 procent sig til den "hurtige" men ikke fagligt korrekte og direkte farlige løsning med en propning udefra. Propning må kun anvendes til reparation af langsomtgående køretøjer, hvilket vil sige maksimal hastighed på 30 km/t, oplyser Dækbranchens Fællesråd.
Dæk kan kun repareres i afmonteret tilstand
Før en dækreparation kan kaldes permanent, skal dækket afmonteres fælgen for inspektion. Først her kan man fastslå, at dækket ikke har sekundære skader efter punkteringen og er klar til at kunne repareres. Reparationen skal omfatte vulkaniserende materiale gennem dækkets slidbane, bælte og karkasse og tætne på dækkets indvendige side, kaldet innerlineren, som er dækkets eneste lufttætte del. Er dækket alene proppet udefra, uden indvendig inspektion og uden den fornødne tætning på innerlineren, kan det føre til havari, hvor man mindst venter det. Statistikker fra danske dækopbevaringer, fortæller også sit klare sprog: Alt for mange biler kører rundt med fejlreparerede dæk, med en latent fare for havari.
Det kan ingen bilister være tjent med.
STRO-Bog og TI 2044
Dækfabrikanternes databog STRO-bogen, giver klare regler for dækreparation, og at dækket skal taget af fælgen for inspektion. Ydermere findes der en dansk standard, DS 2044, som gik forud for TI 2044, der forvaltes af Teknologisk Institut. I denne beskrives det præcist og detaljeret, hvordan et dæk skal repareres fagligt korrekt, så dækket efter reparation kan fortsætte med samme bæreevne og hastighed, som da dækket var nyt.
Hvad siger loven? Detailforskrifter for motorkøretøjer 8.02.001 siger at: "Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadiget". Men kun hvis et dæk er repareret i henhold til kravene stillet af STRO og
TI 2044/DS 2044 kan det igen erklæres for "fejlfrit".
Nød-kit og præventive væsker – falsk sikkerhed
Mange kigger forgæves efter et reservehjul i bilens bagagerum, når uheldet er ude. Her finder man nu til dags i stedet en flaske med "reparationsvæske" og en lille 12V kompressor. Dette er fra bilproducenten alene ment som "nød-kit", det vil sige kørsel til nærmeste værksted med maksimal hastighed på 80 km/t. Og her må hukommelsen efter brug af væsken ikke svigte hos bilisten. Det fremmedlegeme, som er kommet ind i dækket og har forårsaget lufttabet, skal ud og herefter skal der foretages en korrekt reparation, hvis det er muligt. Mange væsker er dog desværre så vanskelige at rense af, at tidsforbruget til dette og efterfølgende reparation af dækket samlet set ofte nærmer sig prisen på et nyt dæk.
Også en del præventive væsker er kommet på markedet, både til person-, vare- og lastbiler, og formålet med disse væsker er, at forhindre lufttab og "reparere" småhuller i dækket. Ideen er egentlig god nok, da lufttab har dårlig indflydelse både på dækket og brændstoføkonomien. Desværre er der dog også den risiko forbundet med dette, at bilisten ikke opdager, at der eksempelvis er gået et søm i dækket og punkterer dækket indefra og ud.
Det opdages først, når dækket eksploderer under kørsel – og så er skaden af en helt anden karakter. Så derfor – undgå væsker, tjek selv bilens dæk og dæktryk regelmæssigt og besøg en dækspecialist for råd og vejledning, hvis man er i tvivl, anbefaler Dækbranchens Fællesråd.
