23948sdkhjf

Én hk per kilogram

875 kilogram vejer Peugeots 208 T16 Pikes Peak rallyracer, der udvikler 875 hk. Dermed får den legendariske kører Sébastian Loeb fantastiske en hk i ryggen per kilogram bil, når han kører Pikes Peak Hill Climb 2013 den 30. juni i Colorado Springs, USA.

Motorløbet er det eneste i verden, hvor ingeniørerne kan slippe deres indre fartmonster løs. Alene klassebetegnelsen "Unlimited" er nok til at få enhver designers øjne til at funkle.

Den største udfordring for Peugeot har været at hive maksimal effekt ud af motoren i den tynde luft. Normalt mister en motor en procent af sin ydeevne for hver 100 meter, man stiger, og dette spiller en stor rolle i et motorløb som Pikes Peak, der har start ved 2865 meters højde og slutter ved 4301 meters højde. Visse motorer har allerede mistet 30 procent af deres ydeevne, når de har nået startlinjen.

Peugeot Sports svar på denne udfordring er en videreudvikling af den bi-turbo V6, som blev udviklet til endurance racing. Med 875 heste under motorhjelmen har 208 T16 Pikes Peak mere power end en Formel 1 racer. 208 T16 Pikes Peak deler desuden flere gener med Le Mans vinderen 908: Gearkasse, bremser, aerodynamiske features som luftindtag og den imponerende to meter brede hækspoiler, som oprindeligt blev brugt på den første generation af 908 HDi FAP.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08