23948sdkhjf

Supersportsvogne i kø for at gi’ en tur

Sportscar Event gearer op og er klar med det største felt af nye sportsvogne nogensinde, samt en kroatisk sportsvogn med 1088 hk – fra fire elmotorer.
Sportscar Event er i år på vej til at overhale sig selv. Arrangementet inviterer til motorfest med cirka 50 nypudsede sportsvogne med en håndfuld af bilverdenens nyeste i spidsen. Blandt andet den nye Ferrari F12, den nyeste Lamborghini og noget nær en sensation: En ny kroatisk supersportsvogn, Rimac Concept One, med fire elmotorer, der yder 1088 hk.

At Rimac kører i Danmark er vitterligt en verdensnyhed, for der kommer potentielle købere helt fra Kina for at se og prøve den nye elbil-raket til Sportscar Event.

Andre nye biler til Sportscar Event 2013 er først og fremmest Ferrari F12 Berlinetta – Ferraris 740 hk frontmotorbil, der måske er hurtigere end Lamborghinis 700 hk centermotorbil Aventador, der også er på startlisten

En ny bil er også Wiesmann MF5 Roadster, , der i farten ligner en moderne Austin Healey – men er en ægte tysk bil med BMW-teknik, V8 og 555 hk.

Bilerne ved Sportscar Event ejes af private, der et par gange om året gerne overlader passagersædet til sportsvognsinteresserede med lyst til at få en flyvende tur i deres biler for 300 til 1600 kroner, alt efter bilmodel. Rimac’en koster dog 2500 at prøve. Alt med det gode formål at donere overskuddet til kræftramte børn via Børnecancerfonden. Til forskel fra andre arrangementer af denne type køres Sportscar Event på rigtige racerbaner, hvilket skaber en helt ekstra dimension. Atter i år er de to baner FDM Jyllandsringen, hvor "motormusikken" spiller den 8. juni, og FDM Sjællandsringen, der skal have gummi ned i asfalten den 16. juni. På begge baner i tidsrummet klokken 9 til 16.

Dette at køre på en racerbane sikrer det helt store sus – for her kan kørerne give den gas og måske kikse et sving, uden at prisen er mere end en snurretur på asfalten eller en tur ud i sandet.

Mere info: www.sportscarevent.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095