23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Potente nye linjer fra Subaru

Subaru WRX Concept, der vises på biludstillingen i New York, skal bane vejen for designet af de kommende modeller fra Subaru. Den nye model har et tydeligt slægtskab med VIZIV, som blev vist i Geneve. Det aggressive design signalerer autoritet og en dynamisk køreoplevelse.

WRX Concept er lavere med sine 139 centimeter og mere strømlinet. Den har Subarus karakteristiske sekskantede grill og de nye C-formede forlygter. Den klassiske kompressorbule på motorhjelmen fortæller med al tydelighed, at her er tale om en af Subarus performancemodeller.

Hexagonformen fra grillen går igen i bilens bagende, hvor fire afgangsrør og kraftfulde diffusere også forstærker udstråling og aerodynamik. For at sænke balancepunktet mest muligt er WRX Concepts tag bygget i kulfiber.

Den hurtige Subaru har naturligvis en turboladet boxermotor under hjelmen og det symmetriske 4-hjulstræk, der har gjort tidligere generationer af STI til ikoner i bilsport.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|