23948sdkhjf

Fælles front øger presset

MOTOR-MAGASINET KUNNE FORLEDEN fortælle om en historisk enig samlet autobranche i form af et dusin organisationer, anført af formanden for de frie værksteders forening, som har lagt øget pres på politikerne for at få hævet den omstridte reparationsgrænseregel. Regler, som dele af autobranchen har kæmpet indædt - men hidtil forgæves - for at få lempet i langt over et årti. Ikke mindst den sidste stramning i 2010 har kostet og koster fortsat autobranchen dyrt i form af mistet reparationsarbejde og tabte jobs.

ARGUMENTERNE FOR EN ÆNDRING fra autobranchen har været mange og gode - penge, miljø og jobs - og ikke mindst de mistede arbejdspladser ser ud til at gøre indtryk på den socialdemokratisk ledede regering, som i denne tid leder efter succes-jobhistorier med lys og lygte. Senest har også bilforhandlernes forening, D.A.F., kastet sig helhjertet ind i kampen og lagt et massivt politisk pres. Foreningen mener i dagens avis, at det har været værd at vente mere end tre måneder på skatteministerens smøleri med et svar til Venstre-manden Mads Rørvig, fordi det bekræfter foreningen i, at reparationsgrænsen bør rulles tilbage. “Skatteministeriet blåstempler vores skøn. Statens afgiftstab har været det eneste argument imod at rulle reparationsgrænsen tilbage, og det argument holder ikke længere", jubler D.A.F., som samtidigt via en helt ny medlemsundersøgelse kan påvise, at skrotgrænsen fortsat koster jobs hos bilforhandlerne: Næsten halvdelen af bilforhandlerne har alene i første kvartal 2013 afskediget eller forventer at afskedige medarbejdere.

SAMTIDIG ØGES PRESSET på sagen: Statsministeren er inddraget for at tage stilling til skatteministerens sendræftighed, ligesom Rørvig prompte har stillet det relevante opfølgende spørgsmål: Hvordan vil regeringen rette op på mankoen, fordi reparationsgrænsen ikke giver det forventede provenu efter stramningen for godt to år siden. Branchen vejrer med god grund morgenluft i sagen, idet også en jobskabelsespakke, bebudet til 1. marts, samt en længe ventet omlægning af registreringsafgifterne simrer ret forude.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078