23948sdkhjf

Der er go i sakse-modellerne

Firmaet Fredlykke er en moderne blandet landhandel med fokus på lifte til autobranchen.
Det er kun godt halvandet år siden, firmaet Fredlykke i Varde for alvor begyndte at importere lifte fra Østen. Inden havde de dog købt et par modeller for "lige at prøve kvaliteten af", som Erik Pedersen, indehaver af Fredlykke siger.

- Allerede nu har vi solgt over 80 stykker. Flest af sakseliftmodellen YHY 2800. Salget har fordelt sig mellem private og professionelle, typisk forhandlere, fortæller Erik Pedersen.

- Forhandlerne er rigtig glade for den og bruger den blandt andet ved klargøring. Der er god plads til at komme "rundt om bilerne" med den meget åbne model, forklarer Erik Pedersen.

YHY 2800 er desuden pladsbesparende og med en egenvægt på 400 kilo fylder den kun 12 cm i nedslået stand og kan alligevel klare løft op til 2800 kilo og har en løftehøjde på 120 centimeter.

- Man kan i mange tilfælde køre henover den.

Om YHY 2800 autolift kan Erik Pedersen yderligere fortælle, at den har dobbelt synkroniserede cylindre, luft sikkerhedslåse, og den er CE-godkendt.

- Vi kan skaffe alle reservedele, som vi ikke har på lager. Service på liftene kan vi også være behjælpelige med.

De andre hylder

En anden populær autolift er YHY 2400-Q, en 2-søjlet lift med hydrauliske stempler i hver søjle, sikkerhedslåse for hver 80 millimeter og er naturligvis også CE-godkendt.

- Den har dørbeskyttere på hver søjle og en løftekapacitet på 3000 kilo og en løftehøjde på 1800 millimeter (min. løftehøjde 110 millimeter), og der er naturligvis garanti på liftene, siger Erik Pedersen.

Begge de omtalte lifte kræver 380 volt.

- Jeg har også haft stor efterspørgsel på andet løftegrej, så derfor kan vi i dag levere stort set alt fra en almindelig værkstedsdonkraft som kan løfte fra 2 ton og op 20 ton til en hydraulisk pneumatisk donkraft som løfter op til 35 ton. Ligeledes kan jeg levere en værkstedskran og fører stort set alt tilbehør til værksteder, fortæller Erik Pedersen.

Firmaer Fredlykke har meget andet end autolifte på hylderne, eksempelvis Bizol-smøreprodukter. Under navnet Granit Quality Parts har man et af Europas største centrale reservedelslagre af såvel værktøj som originale reserve- og sliddele og efterligninger i høj kvalitet.

I sortimentet finder man dele til traktorer, mejetærskere og andre redskaber som minilæssere og maskiner til jordbearbejdning, gylle- og staldtilbehør til opgaver i skov og park.

Et overraskende felt af Fredlykke-sortimentet er legetøj, blandt andet store modeller af landbrugs- og entreprenørmaskiner, som enhver farfar vil ønske, han selv havde som barn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094