Bilhus i Haslev konkurs
Kurator kalder det ærgerligt, at bilimportørers omorganisering har taget livet af en god og ordentlig autoforretning.
- Jeg har sjældent oplevet et konkursbo, hvor der var så godt styr på alt. Det er ordentlige mennesker, som har drevet den her forretning. Erik Ludvigsen har haft en stor fast kundekreds, som han har behandlet godt. Og det er virkelig ærgerligt at se hans virksomhed bukke under, fordi Ford og Toyota omstruturede deres salgsorganisation og fratog Mogens Hansen mærkerne, siger Hans Elverdam til Sjællandske Næstved.
Derfor har de nærmest enorme salgslokaler stået tomme i længere tid, og det var herefter kun det autoriserede Ford og Toyota værksted, som var i drift, men det gav ikke indtjening nok til at dække udgifterne.
Nye biler skal sjældent på værksted, og eftersom Ford og Toyota har forhandling og værksteder i Ringsted, Næstved og Køge, kan man nok ikke fortænke en del af de trofaste kunder i at fravælge Mogens Hansens værksted i Haslev, konstaterer avisen.