23948sdkhjf

Attraktiv lille gasbil

Med en startpris på 130.000 kroner bliver eco up! en af de mest attraktive CNG-biler på det danske marked.
Den storsælgende microbil up! vil blive en af de første biler, som Volkswagen tilbyder i en EcoFuel-version i Danmark. Under navnet eco up! lanceres denne til priser startende ved 130.000 kroner. Det er en nedsættelse på cirka 50.000 kroner for gasmodellen på grund af de ændrede afgiftsregler, men stadig en del over den almindelige up!, der kan købes fra under 100.000 kroner.

Eco up! udleder blot 79 gram CO2/km, hvor den konventionelle benzinmodel udleder mellem 96 og 105 gram CO2/km. Dermed har eco up! skåret minimum 17 procent af CO2-udledningen. Dette placerer eco up! i energigruppe A+ med en halvårlig ejerafgift på blot 120 kroner.

Eco up! forbruger på 100 kilometer 4,4 m3 naturgas – dette svarer, med de dagsaktuelle priser på naturgas på cirka 10 kr./m3, til 44 kroner for 100 kørte kilometer. Sammenlignet med et benzinforbrug svarer det til 27 km/l ud fra en benzinpris på 12 kroner.

Eco up! er udstyret med en 68 hk motor, der, i lighed med motorprogrammet på de benzindrevne up!"er, er en énliters motor med tre cylindre. Eco up har et maksimalt drejningsmoment på 90 Nm v. 3.000 o/min. og når 100 km/t på 16, 3 sekunder og har en tophastighed på 164 km/t.

Bilen er udstyret med to gastanke med i alt 11 kg gas (svarende til 72 l) skjult i bilens undervogn, så bagagepladsen bevares. Eco up! kan køre 380 kilometer på en gasoptankning og yderligere 220 på reservetanken, der indeholder 10 liter benzin. Således har Eco up! en rækkevidde på 600 km.

Eneste synlige tegn er, at der i instrumentet vises to tankbeholdninger; én for gas og én for benzin, og t der under tankdækslet befinder sig to påfyldningshuller.

Bag rattet kan man hverken høre eller mærke forskel på Eco up! sammenlignet med den benzindrevne up!

Som alle up! er også Eco up! udstyret med Volkswagens BlueMotion Technology, der blandt andet omfatter genvinding af bremseenergien, rullemodstands-optimerede dæk og start-stop-system.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11