Bosch vinder pris for innovation
Ved kåringen, der også omfattede kåringer af en række motorer, valgte 78 førende motorjournalister fra 36 lande at pege på Bosch' innovative drivlinje, der er udviklet i samarbejde med PSA Peugeot Citroën. Det er verdens første hydrauliske hybrid med en pneumatisk tryk-akkumulator fyldt med brint. Denne kan hurtig lades med kinetisk energi ved opbremsninger, der afgives når bilen sætter i bevægelse.
- Takket være vores hydrauliske hybrid-løsning er alternative drivlinjer blevet én variant rigere. Vi er meget stolte af at være den første leverandør til at vinde denne pris, sagde Frank Linkenhell, der er en af Bosch' to projektchefer.
Bosch blev desuden hædret for et radio-navivationssystem udviklet til VW-biler solgt på det kinesiske marked. Systemet, der indeholder mere end 25.000 kinesiske skrifttegn på den 6,5 tommer store skærm, er udviklet på rekordtid.