23948sdkhjf

Struer Billakering ny aktionær hos LAKexperten

Tage Skydsgaard har i 35 år drevet sit eget autolakererværksted i Struer – de sidste syv år sammen med sønnen Brian Skydsgaard. Med indgangen til 2013 har de skiftet solotilværelsen ud til fordel for at blive en del af kædesamarbejdet i LAKexperten.
Værksteder med LAKexperten-logo på facaden fylde mere og mere på danmarkskortet. Senest er autolakererkæden også blevet stærkere repræsenteret i det vestjyske i kraft af, at Struer Billakering netop er trådt ind som aktionær i LAKexperten A/S.

Selv peger de to indehavere på en række fordele, som i sidste ende var udslagsgivende for, at de viste interesse for at gå ind i den frivillige kæde.

- Umiddelbart er der mange gode grunde for os til at blive en del af LAKexperten. Dét, der falder mig mest i øjnene, er, at vi nu får adgang til kompetente kollegaer, som kan give input fra deres egen dagligdag og feedback på, hvordan vi gør tingene. Begge dele noget vi, sammen med vores medarbejdere, kan gøre brug af på vores eget værksted, forklarer Brian Skydsgaard.

Derudover hæfter de også sig ved, at de nu er en del af et fællesskab med en volumen, som stiller dem stærkere i forhold til at skabe en bedre bundlinje.

- Det gode ved at være en del af LAKexperten er også, at vi nu bliver en del af det fælles indkøb. Samtidig ligger der nogle spændende perspektiver i at være en del af et kollektiv, som på landsplan er kendt for en høj kvalitet. Begge dele har vi en klar forventning om vil have en positiv effekt på vores forretning, fastslår Brian Skydsgaard.

Hjem med nye indtryk

Som indehaver af Struer Billakering mener Tage Skydsgaard dog ikke, at det udelukkende er ham selv og sønnen, der kommer til at mærke forskellen mellem at være et enkeltstående værksted til nu at være én brik ud af mange i LAKexperten.

- Efter at have været os selv var vi kommet til et punkt, hvor vi gerne ville have flere inputs. Og det er jeg ikke i tvivl om, at vi får nu. Både i kraft af de efteruddannelsestilbud, som vi nu får adgang til, men også gennem de løbende PITstop og kædemøder, hvor aktionærerne møder hinanden.

- Begge dele vil give os noget at tage med hjem. Derigennem vil vi få en dialog om, hvordan vi gør vores arbejde, og om hvordan vi kan optimere vores arbejdsprocesser og i sidste ende også sikre en fortsat udvikling af kvaliteten i vores arbejde, siger Tage Skydsgaard.

Brian Skydsgaard forsætter:

-Vi har altid haft fokus på efteruddannelse af svende og god solid uddannelse af lærlinge.

Den bedste platform

På det personlige plan har Tage Skydsgaard samtidig haft en bagtanke med at blive en del af LAKexperten. For bag beslutningen ligger et igangværende generationsskifte hos Struer-virksomheden.

- Vi har været sammen om ledelse og drift af værkstedet de sidste år og med indtrædelse som aktionær i LAKexperten, har vi sikret os den bedste platform at føre virksomheden videre på, den dag jeg trækker mig helt tilbage fra faget, slutter Tage Skydsgaard.

Foruden de muligheder samarbejdet i LAKexperten giver, peger Brian Skydsgaard også på utroligt gode og loyale medarbejdere, som en vigtig faktor for fremadrettet succes:

- Vi har en utrolig god medarbejderstab, som arbejder godt sammen og ikke er bange for at give et ekstra nap med, når det er nødvendigt.

Varmt velkommen

Hos LAKexperten byder man de nye aktionærer velkommen og er stolte over at have tiltrukket endnu et værksted, som gennem mange år er kendt for god solid kvalitet.

Bo K. Søndergaard siger:

-Generationsskifte er et tema mange steder, og vi er glade for, at såvel den unge generation, som dem der er på vej til at trække sig tilbage, ser muligheder og finder det attraktivt at være en del af LAKexperten. Blandt kædens aktionærer er efterhånden en større gruppe af den yngre generation, som drager stor fordel af at sparre med hinanden.

Struer Billakering beskæftiger 10 medarbejdere fordelt på to afdelinger i Struer. Læs mere om LAKexperten på www.lakexperten.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078