23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Formel 1: Pirelli indkaldt til møde om dækeksplosioner

De mange dækeksplosioner under søndagens Formel 1-grand prix på Silverstone skal drøftes på møde i næste uge.

Den italienske dækproducent Pirelli er blevet indkaldt til et møde med den internationale motorsportsunion (FIA), efter at fire Pirelli-dæk eksploderede under søndagens Formel 1 grand prix på Silverstone.





FIA har bedt Pirelli om at møde op i unionens hovedkvarter i Paris på onsdag.





Den tidligere verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) var en af de kørere, der blev ramt af en dækeksplosion. Hamilton startede ellers i pole position, men briten måtte se sine sejrschancer blive forpurret af dækproblemener efter kun otte omgange.





Efter løbet på Silverstone var Hamilton dog mere optaget af Formel 1-kørernes sikkerhed.





- Sikkerheden er det store tema. Det er helt uacceptabelt, rasede Hamilton, mens landsmanden Jenson Button var på bølgelængde.





- Det er ikke kun farligt for køreren af bilen, men det er også farligt for alle de andre biler.





- Bilerne bagved bliver ramt af gummi med metal i. Det må der ændres på, fastslog Jenson Button.





Det næste løb i grand prix-serien køres allerede på næste søndag på Nürburgring i Tyskland.





/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.129