23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elever fra Auto College Aalborg kører folkeræs

Eleverne på Auto College Aalborg’s skolepraktik har brugt mange timer på at omdanne tre Opel Kadett’er til næsten fuldblods baneracere. Og en onsdag i juni var det så alvor.

Nu skulle det vise sig om den indsats, som eleverne har lagt i projektet, gav bonus på banen. 20 elever, der til dagligt arbejder på Auto College Aalborg skolepraktikværksted på Lindholm Brygge, havde taget turen til Ørnedalsbanen ved Sæby.





Med sig havde de en af ombyggede Opel Kadett’er, som i løbet af eftermiddagen blev kastet rundt på banen sammen med tre VW Golf-biler, som Ørnedalsbanen havde udlånt.





En håndsrækning



Ørndalsbanen havde også stillet en løsleder, Heidi Jensen, og en dommer, Kaj Frederiksen, til rådighed, så løbene kunne afvikles forsvarligt. Også fra anden side var der givet en håndsrækning. Würth havde sponsoreret støvler og kørehandsker, mens Autopart havde leveret køredragter i brandhæmmende stof, så sikkerheden var på plads.





Inden eleverne fra Auto College Aalborgs skolepraktik blev sluppet løs på Ørnedalsbanen skulle banen og dens mange sving demonstreres. Det var overladt til Daniel Svenningsen, der fører årets konkurrence om Danish Rallycross Championship.





Dagen kom til at byde på en række løb med nervepirrende dueller, opsigtsvækkende kørsel og to bulede biler. Men ikke alene overlevede den medbragte Kadett strabadserne. Den viste sig faktisk at være ret velkørende.





Så efter en hyggelig dag med grill, motorlarm og ganske meget bilsnak kunne skolepraktikeleverne drage hjem med bevidstheden om, at de havde bygget en ganske vellykket baneracer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125