23948sdkhjf

Marco Sørensen toplærling ved Lotus F1

Årets Bilsportskører 2012, Marco Sørensen, kan nu officielt kalde sig for "lærling" ved et formel 1 hold. Den 22-årige nordjyde er netop blevet præsenteret som medlem af Lotus F1 Junior Team, der består af en gruppe særligt udvalgte unge racerkørere fra hele verden.

Samtidig er det offentliggjort at Marco Sørensen fortsætter for sit Lotus-tilknyttede team i Formel Renault 3.5 Word Series i 2013. Formel Renault 3.5 er "feederklasse" til Formel 1, og har de senere år fostret store navne, heriblandt den tredobbelte verdensmester Sebastian Vettel. I sin debutsæson 2012 sluttede danskeren på en samlet femteplads efter blandt andet en sejr og to podieplaceringer.

- Det er knap nok gået op for mig, at jeg nu er nået så langt. At Lotus Formel 1 team har taget mig ind som juniorkører betyder, at de regner med mig som fremtidens mand. Jeg har fået at vide, at det nu udelukkende afhænger af mig selv og mine resultater. Meningen er dog at jeg skal tage et år mere i World Series 3.5 hos Lotus F1 Junior teamet, og så må vi se hvad at der sker i løbet af året, siger Marco Sørensen.

Lotus F1 Junior Team er direkte tilknyttet det berømte Lotus-team i Formel 1 under ledelse af teamchef Eric Boullier. Således har Marco Sørensen allerede et par gange besøgt teamets hovedkvarter i England for at træne til en eventuel senere debut i Formel 1. Den kan komme på tale ved den såkaldte "Young Driver test" senere på året, men det er ikke afgjort endnu.

Marco Sørensens situation minder dermed meget om den Danmarks andet Formel 1 håb, Kevin Magnussen, hos McLaren. Kevin Magnussen fik sin debut ved netop denne test i november sidste år, hvor han imponerede med meget fine tider på Yas Marina banen i Abu Dhabi.

I 2013 bliver de to danske stortalenter i øvrigt direkte konkurrenter til mesterskabet i Renault 3.5 World Series, hvor Magnussen stiller til start for det franske DAMS team.

Både Marco Sørensen og Kevin Magnussen har i en årrække været indplaceret i DASU og Team Danmarks talentudviklingsprogrammer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063