23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lewis Hamilton scorer pole position-hattrick

Den britiske Mercedes-kører var endnu en gang hurtigst i kvalifikationen før søndagens Formel 1-grand prix.

Lewis Hamilton starter i pole position for tredje løb i træk, når det ungarske Formel 1-grand prix bliver kørt søndag.





Lørdag var Mercedes-køreren hurtigst blandt de 10 kørere, som var avanceret til tredje og sidste kvalifikationsrunde.





Verdensmesteren Sebastian Vettel fra Tyskland indleder løbet som nummer to i sin Red Bull-racer, mens franske Romain Grosjean (Lotus) starter i tredjebedste position.





Sebastian Vettel, som har vundet VM de seneste tre år, har endnu ikke vundet et Formel 1-løb på Hungaroring.





Lewis Hamilton, som sidste år også havde pole position og vandt løbet i Ungarn, har tre sejre på Hungaroring.





Den tidligere verdensmester Jenson Button (McLaren) kom ikke videre til tredje og sidste kvalifikationsrunde.





Briten, som to gange har vundet løbet i Ungarn, starter fra en 13.-plads søndag.





Det ungarske grand prix er det 10. af årets 19 VM-løb.





Sebastian Vettel fører VM-stillingen med 157 point.





Fernando Alonso (Ferrari) har 123 point på andenpladsen, og lige efter følger Kimi Räikkönen (Lotus) med 116 point.





/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094