23948sdkhjf

Yokohama søsætter Advan flagskib

Efter omfattende udviklingsarbejde er den japanske dækproducent klar med Advan Sport V105, som afløser V103. Resultatet er en række forbedringer.
Den imponerende Ascari testbane i Ronda uden for Malaga i Sydspanien dannede sidst i januar og først i februar rammen for Yokohamas internationale præsentation af dækproducentens nyeste flagskib inden for high performance dæk, Advan Sport V105.

Dæknyheden afløser Advan Sport V103, som har været på markedet blandt kraftige premiumbiler i otte år. Det lanceres i første omgang i 36 størrelser fra 205/55R16 91V MO to 255/30ZR20 (92Y), inklusiv ti størrelser som allerede er OE-monteret (visse Mercedes modeller). Sortimentet for dækket i 16 til 20 tommer vokser siden til 60 størrelser.

For at forbedre styringsstabiliteten har Yokohama udviklet en ny såkaldt Matrix Body Ply Structure ved anvendelse af samme teknologi, som også benyttes ved Yokohamas deltagelse i verdens motorsport, og materialer og konstruktioner er blevet tunet yderligere. Vægten på det nye dæk er blevet reduceret, mens stivheden er blevet opretholdt, hvilket giver en mere adræt håndtering og komfortabel kørsel.

Asymmetrisk dækmønster

Synergivirkninger mellem det særlige asymmetriske, ikke retningsbestemt dækmønster, som indvendig er forbedret til maksimal ydeevne på våde overflader og udvendigt til tørre vejbaner, giver sammen med nye gummiblandinger og en ny "Mound Profile" et præcist pres, som bevirker, at de enkelte blokke i dækket har optimal vejkontakt. Samlet giver det et større udbytte både på tørre og våde vejbaner, anfører Yokohama.

I forhold til forgængeren Advan Sport V103, som har været original-monteret på Mercedes-Benz, Audi, Porsche og Bentley, vejer V105 4,6 procent mindre, idet masse-indekset i forhold til forgængeren er opgjort til 95,4. Endnu større er forbedringerne på en række andre parametre – igen i forhold til V103: Styre-stabilitet på våd vej (forbedret med 11,1 procent), bremsning på våd vej (+ 14,1 procent), bremsning på tør vej (+ 4,1 procent), tør styre-stabilitet (+ 1,0 procent), mønsterstøj (+ 14,9 procent) samt vejstøj (også 14,9 procent forbedret), oplyser Yokohama.

Materialerne i det nye Advan Sport V105 er udviklet i samarbejde med førende europæiske bilfabrikker for at opnå optimal performance: Kæden består af filler (mikro-silica og silica-sprednings agent), polymer (reaktiv over for silica, bedre slidmodstand og bedre vådgreb) samt Yokohama-specialiteten: Orange-olie (lavet af appelsin-affald).

Sikrere dæk

- Advan Sport V103 er et rigtigt godt dæk, men med V105 har vi fået et sikrere dæk, siger den danske Yokohama-direktør, Kenneth Saust, som selv bag rattet blev imponeret under de mange test-stationer ved præsentationen på Ascari-banen.

- Nyheden præsenteres også i Danmark i foråret, mens V103 langsomt udfases. Vi forventer dog ikke et salg i stort antal på det danske eftermarked, tilføjer han.

På Ascari-banen havde Yokohama arrangeret en række praktiske og teoretiske sessioner med det formal at lade motorjournalister fra hele verden selv mærke forbedringerne.

Ved arrangementet var fokus rettet imod at testkøre og drage sammenligninger mellem Det nye dæk (V105) forgængeren (V103) – blandt andet på Audi A4BMW 328i, Mercedes SL og CLS – ved hele seks stationer inden for fart, dynamik og våd vej.

Udover de forskellige test blev der dog også mulighed for at prøve de små hurtige og meget lette Lotus Elise, og endvidere som passager i nogle hastige omgange i Audi R8 V10 FSI (5,2 – 525 hk) med tidligere F1-kører Ukyo Katayama bag rattet.

En affære, som ved selvsyn overbeviste pressen, om det nye dæks forbedringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14