23948sdkhjf

Sikkerhed og effektivitet med it-planlægningssystem

It-systemet ProcessManager holder styr på indgåede aftaler og deadlines fra første tidsbestilling til fakturaen er skrevet.
TRP stod oprindeligt for Top Ressource Planning, fordi en af ophavsmændene til systemet er indehaver Leon Clausen fra Top Autolak A/S i Vamdrup. Han skulle for snart tre år siden have udskiftet et stempelur til malerværkstedet. Det var for dyrt og kunne for lidt i forhold til de ideer og det behov for planlægning, Leon Clausen havde.

Han tog kontakt til sine gode bekendte, Jacob N. Pedersen, som er elektroingeniør og kunne noget inden for programmering og Jesper N. Jørgensen, som oprindelig er elektriker og sikringsekspert. Det blev ikke kun indledningen til et udviklingssamarbejde, men også senere til starten af virksomheden TRP Solutions, som de hver ejer en tredjedel af. For et par år siden kunne de afprøve deres nyudviklede styresystem i Leon Clausens virksomhed med gode resultater. Så gode, at andre også gerne ville prøve det. En af dem var Midtjysk Autolakering.

TRP Solutions

- Da der var et større potentiale for vores planlægningssystem, stiftede vi firmaet TRP Solutions sammen, og de tre bogstaver står nu for Time and Ressource Planning, da det jo ikke længere kun var Top Autolak, der brugte det, fortæller Jacob N. Pedersen.

Jacob N. Pedersen er den eneste fuldtidsansatte og er systemudvikler. Jesper N. Jørgensen er selskabets direktør og administrative leder ved siden af jobbet som sikringsekspert, og Leon Clausen er den, der ved noget om autolakering og har sine kontakter i branchen. Hans værksted er med i LAKexperten, men selv om LAKexperten har sit eget system, benytter Leon Clausen det system, han selv har været med til at udvikle og er medejer af.

Konstant overblik

- It-systemet gør det hele meget nemmere, da både ledelse, medarbejdere og kunder, har overblik over, hvor i processen arbejdet er, siger Leon Clausen, som bemærkede, hvor stille, der er blevet på værkstedet. Der er ikke længere så megen råben, som før, hvor man skulle vide, hvad man nu skulle i gang med.

- Når kunden har booket en opgave ind, og vi kender deadline for, hvornår den skal være færdig, kan vi allerede sætte medarbejdere på, for så kender vi arbejdets omfang og kan meddele kunden, hvornår vi senest skal have opgaven, for at få den færdig til deadline. Medarbejderne kan også hele tiden selv se, hvad de skal gå i gang med, så der er også medarbejderudvikling i systemet, fortæller Leon Clausen. Også når pladesmeden skal reparere en skade og har fået den godkendt gennem Forsi, kan den bookes ind i systemet med reparationspriser.

Stigende interesse

- PPG har fra starten vist stor interesse for systemet og har bidraget med ekstra funktioner og yderligere udvikling, som avanceret lagerstyring, registrering af arbejdstid på enkelte ordrer og fuld integration til blandeanlæg. Disse funktioner udbydes nu af PPG i deres system ProcessManager. PPG har systemet kørende på malerværksteder i flere nordiske lande, og de meldinger, vi får tilbage er positive, siger Jesper N. Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.244