23948sdkhjf

Vækstplan øremærker 30 millioner til shredder

Momsfrister forlænges og selskabsskatten sænkes over tre år.
Shreddervirksomhederne får i alt 30 millioner kroner de næste to år til teknologisk udvikling og investeringer.

Det har regeringen aftalt med Venstre, Konservative og Liberal Alliance i anden del af vækstplanaftalen, som blev indgået sent onsdag (24. april).

Udmøntningen af puljen skal overholde EU’s regler for statsstøtte.

Puljen er på 15 millioner kroner hvert af årene 2014 og 2015. Den oprettes som led i initiativer vedrørende farligt affald. Foruden shredderpuljen afsættes 115 millioner kroner til billigere og sikrere håndtering af farligt affald.

Blandt aftalens lempelser for små og mellemstore virksomheder er længere momsfrister, så alle får 60 dage.

Virksomheder med en omsætning mellem én og fem millioner kroner skal afregne moms halvårligt med 60 dages betalingsfrist frem for kvartalsvis med 40 dages frist.

Ægtefællefradrag

Der indføres fradrag for selvstændiges og medhjælpende ægtefællers syge- og arbejdsskadeforsikring fra 2015.

Selskabsskatten nedsættes fra 25 procent til 22 procent over tre år. Næste år bliver den 24,5 procent, i 2015 sænkes den til 23,5 procent og lander på 22 procent fra og med 2016.

Sænkning af arveafgiften kan komme på tale i 2017, hvis det politiske flertal skifter. De seks aftalepartier (S, R, SF, V, LA og K) har dog fundet penge til at lempe den nuværende henstandsordning i forbindelse med generationsskifte. Indefrysningen vil fortsat kunne ske i 15 år. Renten er diskontoen plus én procent, men minimumsrenten halveres til tre procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066