Tanter ud - udfordring ind
En af autobranchens sværvægtere, adm. direktør Jens Sørensen, FTZ, kalder tantebestyrelser et kæmpe problem og efterlyser cirkulation af gode kræfter.
Han kalder det et kæmpe problem, at der ikke er cirkulation af gode kræfter i bestyrelser, og at mange bestyrelsesmedlemmer ikke er værdiskabende. Indsparket er aktualiseret af en undersøgelse fra D.A.F. og Kapitalbørsen, som vi refererede forleden her i Motor-magasinet.
- Verden bliver mere og mere svær, man skal virkelig være på "beatet" og udvikle og udfordre. Det kræver mer-viden, indsigt og vovemod. Derfor skal der en stærk bestyrelse og ledelse til. Selv en dygtig ledelse har brug for inspiration ved at pingponge med gode bestyrelsesmedlemmer. Lad os få "arbejdsmænd" ind i bestyrelserne, der maksimalt må sidde fem år, og som gerne har indsigt i alle selskabsformer og led, også produktion og logistik. Vi skal have totalindsigt, multifunktionalitet og de strategiske folk i bestyrelsen, der skal huske, at de ikke skal drive virksomheden men læse markedet og lægge strategi. Disse folk findes ikke til overflod, og virksomheder skal forstå at honorere de rigtige mennesker godt - det kommer tifoldigt igen, og de er lige så vigtige som gode bygninger, siger Jens Sørensen.
Han mener, at også danske virksomheder bør kigge efter de rigtige folk internationalt, hvor den kæmpe autobranche byder på mange gode hoveder at plukke af.
Råd fra konkurrent
Selv har han erfaring med en tidligere god tysk kollega i FTZ. Men samtidig mener Jens Sørensen, at tyskere generelt mangler empati, som vi har i Danmark, mens tyskerne er gode til at organisere.
- Gode bestyrelser handler også om god kemi mellem mennesker. Bestyrelser er ansat til både at lytte til ledelsen, men også til at hælde viden ind i folk. Vi har en opgave i at optimere herhjemme, her i krisen, og mangler lidt vovemod i forhold til at tale med også konkurrenter. Semler Gruppen har eksempelvis hentet topmanden Michael Pram Rasmussen til bestyrelsen, men kunne sikkert også have fundet nogle understøttende "guldæg" inden for autobranchen. Måske fra en konkurrerende del af branchen - det ser jeg ikke som noget problem, når bare man er professionel nok til ikke at misbruge viden og indsigt, mener Jens Sørensen.
Han medgiver, at der ofte i autobranchen er åbenhed om tanker og visioner i eksempelvis fagpressen, men kun til en vis grænse, når direktionsdøren lukkes.
Akademisk håndværk
- En kombination af håndværkere og akademikere i bestyrelsen er fint, til de udfordringer, vi også får de kommende år. Jeg kunne helt sikkert lære meget af at sidde i bestyrelse med eksempelvis Pierre Legarth (ejer af Pierre-lakkoncernen, red.), ligesom jeg sikkert kunne give ham indsigt den anden vej. Men er vi ude i at måtte hyre konsulenter til bestyrelser, så har vi spillet fallit, mener Jens Sørensen.
Han foreslår, at eksempelvis uafhængige fagblade som Motor-magasinet kunne være katalysator for en bestyrelses-bank eller et -netværk. Og så tilbyder han i øvrigt sig selv som bestyrelsesmedlem de rette steder.
- Når man elsker autobranchen, og bliver ældre, vil det være en fornøjelse at kunne hjælpe andre til at få mere glid i tingene. Jeg vil gerne være med til at flytte bjerge, uden berøringsangst og omgivet af positive mennesker. Så kan man nå langt, siger Jens Sørensen.
