Prøveskilte kan kun monteres i Danmark
Det er ikke lovligt at sætte danske prøveskilte på en brugt bil i Tyskland, der skal transporteres til Danmark. Den dansk-tyske aftale handler nemlig om kørsel ind i og gennem Tyskland, men ikke fra Tyskland, understreger skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i et svar til Brian Mikkelsen (K).
Det bliver måske ændret om et par år. EU-Kommissionen har foreslået forenklede regler for overførsel af biler i det indre marked, der omfatter prøveskilte. Det kunne åbne for, at en bil kan skifte nationalitet over alt i EU.