Telematics bilfabrikkens lange arm
De frie værksteders organisationer forsøger at påvirke EU-politikerne ved udsigten til, at biler i nær fremtid kan serviceres online og styres til mærkeværksteder via tele-opkobling.
HVAD OMFATTER TELEMATICS?
Telematics består af flere funktioner, der løbende overvåges af bilproducenten:
- eCall (emergency call) træder i kraft, såfremt bilen er involveret i et uheld.
- bCall (brake down call) bilproducenten kontakter kunden i bilen såfremt bilen er gået i stå, for at henvise til nærmeste mærkeværksted. I flere tilfælde løser bilproducenten problemet på vejen, uden at bilen nogen sinde skal på et værksted for eksempel ved at nulstille computeren eller en sensor, der forårsager problemet.
- sCall (service call) bilproducenten kontakter kunden i bilen såfremt bilen skal til service, for at henvise til nærmeste mærkeværksted.
- E-mail, web, netværk og underholdning bilen bliver det andet hjem.
- Fjernstyret bildiagnose via internettet får bilproducenten adgang til bilens elektronik, hvorefter der kan rettes fejl i styresystemer. En bil er allerede en PC på fire hjul og kræver løbende opdatering, som foregår online.
- Styring af bilflåder via Internettet og GPS tracking.
- Oplysninger omkring parkeringsmuligheder, restauranter, hoteller, tankstationer m.v. og er det så alle virksomheder, der vises på GPS skærmen?
AFCAR, den Europæiske organisation for frie operatører i autobranchen, som køretøjsbyggernes organisation aAIRC er medlem af, arbejder hårdt for at få en fair konkurrence for alle, der både leverer dele og reparerer biler. Kampagnen "Right to connect Freedom to choose" drejer sig om, at bilejeren kan frit forbinde til et netværk, men har mulighed for frit at vælge værksted.
OM GANSKE FÅ ÅR er det slut med en ledning og et stik, der kobles op til bilens OBD stik. OBD standarden er forældet, og ny teknologi via Internettet finder vejen til bilen.
Dette betyder også, at frie værksteder vil få problemer med at få tilgang til data i bilen, da vi ikke længere taler om en eller anden tester med nogle kabler og stik, men om et avanceret krypteret softwareprodukt, der udelukkende håndteres via internettet. Antal af sensorer vokser i bilen, og sensorer kan kun kontrolleres via bilens computer. En lampe der ikke lyser, betyder nødvendigvis ikke at pæren er gået, eller ledningen er afbrudt, nej, det kan ganske simpelt være, at "fluebenet" i styringsprogrammet ikke er sat.
I TAKT MED AT EU politikken følger den teknologiske udvikling, så tages området mere alvorligt. Brancheorganisationer, med direkte adgang til EU i Bryssel, påvirker politikerne for at sikre, at de frie operatører også har mulighed for at reparere biler. Internetportaler vil skyde op, der tilbyder Internetadgang til forskellige biler, som værkstedet naturligvis skal betale for, lige som det sker i dag med tekniske data. Dermed opstår en ny forretningsmodel, der kommer til at styre vores dagligdag.
Også roaming er en udfordring: Hvilket teleselskab får lov til at placere SIM kortet i bilen? Der er store penge i spil, og kunden har ikke et frit valg ved valg af teleoperatør og dermed omkostninger. Der venter mange udfordringer for branchen, myndigheder og politikere.
Ing. Thomas Krebs
direktør i SKAD