23948sdkhjf

Gør plastikreparationer lettere

DuPont Refinish har lanceret produkter, der er målrettet effektive reparationer på kofangere og anden plast på skadede biler.
De dage er ovre, hvor en kofanger skulle udskiftes efter et mindre uheld. I dag kan behandlet plast let lakeres, hvilket sparer værkstedets kunder mange penge. DuPont Refinish tilbyder specifikke produkter og teknikker til effektiv og vellykket plastreparation.

Korrekt reparation af plastdele kræver stor renlighed. Først skal området vaskes rent med sæbe og varmt vand for at fjerne alle eventuelle urenheder. Når området er rent, skal autolakerere tørre overfladen tør med en ren klud eller blæse den tør med ren trykluft.

DuPont Refinish anbefaler dernæst brug af 3950S Anti-static Degreaser til at rense området og fjerne statisk elektricitet på overfladen. Denne forberedende afrensning fjerner vand-uopløselige stoffer såsom skimmel samt fjerner små mængder af fedt og olie. Den kan bruges på de fleste udvendige plastdele på et køretøj. Brug af et antistatisk affedtningsmiddel er meget vigtig, da det vil forhindre, at plasten tiltrækker støvpartikler, som kan forringe den endelige finish.

To løsninger

DuPont Refinish tilbyder to reparationsløsninger til alle gængse udvendige plastdele af køretøjer:

Første mulighed er Universal 2K Plastic Primer 901R (hvid) og 907R (sort), der er specielle tokomponent primere uden slibe-behov, som er en del af producentens ValueShade koncept. ValueShade giver det perfekte underlag for alle toplak-farver i kraft af syv forskellige nuancer af grå, der kan matches til forskellige toplakfarver, hvilket kræver mindre lakforbrug.

DuPont Refinish farveværktøjer angiver den korrekte ValueShade for hver toplak, hvilket giver en mere effektiv forberedelse og sparer tid. Lavere produktforbrug og mindre arbejdstid betyder som bekendt højere produktivitet og lønsomhed.

Der kræves ingen komplicerede test af underlaget før anvendelse af 901R og 907R, og der er ikke behov for Adhesion Promotor. Produkterne kan anvendes direkte på afrensede eller forbehandlede plastdele, så værksteder ikke behøver at lagerføre ekstra produkter. Værksteder vil også drage fordel af øget omsætning, da begge produkter er slibefrie.

Mulighed to er 800R Plastic Adhesion Promotor, eller 800RA på spray, der kan bruges direkte på godt affedtet, ulakeret plast. Ved anvendelse af 800R Plastic adhesion promotor skal surfaceren – og helst klarlakken – være fleksibiliseret med 805R Flexible Additive.

Se de tekniske datablade, der findes online på www.lakgruppen.dk., for mere information om produkter til reparation af plast.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094