Racerkøreren Kevin Magnussen har sat sig selv under et stort pres i 2013, hvor drømmen om et sæde i Formel 1 skal realiseres.
Den 20-årige dansker fører i øjeblikket Formel 1-rugekassen Renault 3.5 Series, og kan han holde den føring året ud, er der en god chance for at holdene i Formel 1 tør satse på unge Magnussen.
AnnonceSidste år lavede han en del begynderfejl, og de skal elimineres helt i 2013.
- Jeg skal vise dem, at jeg kan styre et mesterskab med hovedet. Det gjorde jeg ikke sidste år. Jeg tog for mange chancer og lavede for mange fejl.
- Jeg havde farten, men jeg brugte ikke hovedet og kørte ikke klogt, siger Kevin Magnussen, der sluttede på en samlet syvendeplads i 2012 i Renault 3.5 Series.
Annonce- Jeg var for ivrig og ville bevise for meget. Hvis jeg havde vundet VM-titlen i mit første år, så ville det have været rigtig stort, siger danskeren og giver et eksempel på en af sidste sæsons kostbare fejl.
- Sidste år pressede jeg i et løb bilen for meget og kørte af banen. Det var unødvendigt, for jeg førte med tre sekunder efter to omgange og burde have taget det roligt og kørt sejren hjem.
Annonce- Det forstod jeg ikke dengang, men det har jeg vist i år, at jeg har forstået, siger Magnussen.
Foreløbig er det blevet til en førsteplads, to andenpladser og en niendeplads i denne sæson, hvilket har givet ham føringen foran belgiske Stoffel Vandoorne i den samlede VM-stilling.
AnnonceNæste løb i Renault 3.5 Series er på søndag i Monaco, hvor der også er grand prix i Formel 1.
I den forbindelse er Kevin Magnussen reservekører for McLaren-Mercedes.
/ritzau/
Annonce