23948sdkhjf

Avanceret bilhus med eget bageri

Henrik Larsen Automobiler har åbnet sine nye avancerede bilhuse på Østerbro - med Europas første DS Store.
Bileventyret begyndte i 1985. Bilforhandler Henrik Larsen tog skridtet og åbnede sin første bilforretning – med Citroën-biler. I dag er virksomheden ejet af Henrik Larsen og kompagnon Niels B. Jacobsen. De har netop sidst i maj åbnet to helt nye og særdeles avancerede bilhuse på Østerbro i København – måske på den smalleste matrikel i dansk bilhistorie – nærmere bestemt i Rovsinggade 40, tæt på Hans Knudsens Plads.

Og der er tænkt helt nye tanker. Ved siden af det store 3-etages bilhus ligger endnu et bilhus – kun med Citroëns luksus-brand DS.

Men alt er ikke biler. Rhein Van Hauen åbner en bagerforretning i gadeplan med en lille café med udendørs servering om sommeren.

Det er det første DS-bilhus i Europa – før Frankrig, men efter Kina, som har tæt på 30 DS huse, men Kina er jo også verdens største bilmarked.

DS huset i København blev holdt over dåben før den officielle åbning – med besøg af den franske fabriksledelse og den franske ambassadør.

De to bilhuse ligger på en grund på 8.500 kvadratmeter, hvor de 5000 kvadratmeter er under tag. DS huset ligger som et kunstværk helt for sig selv, så det passer til Citroëns store satsning på DS mærket.

DS er legendarisk – med første model introduceret på Paris-udstillingen i 1955 som DS 19. Første moderne DS var DS 3 i marts 2010. Kunden kan endda stille sin bil før åbningstid og hente efter åbningstid i et særligt indelukke, hvor de har en særlig kode til at komme ind og ud.

I dag har Henrik Larsen Automobiler også en stor afdeling i Albertslund (siden 2009). Udover Citroën sælges Honda og Hyundai – men på Østerbro fordelt på hver sin etage, som er sjældent set herhjemme. Flere elevatorer fragter bilerne op i højden – for i en smalt hus må man nødvendigvis gå i højden.

83 millioner kroner er der investeret i de nye bilhuse – i samarbejde med bankforbindelsen Jyske Bank, men så står der også et arkitektonisk mesterværk med to bilbygninger ved siden af hinanden.

Der har været forhandlet med Banedanmark om terrænet i syv år, men under borgmester Ritt Bjerregaard gik det ikke igennem, fordi de i nærheden skulle være billige boliger. Afløseren Frank Jensen er nok mere åben overfor erhvervslivet – så to nye bilhuse står i hvert fald klar.

Mange erhvervsbiler

Det er fortsat erhvervsbiler, der er den vigtigste post – med over 50 procent af omsætningen.

Så i det nye bilhus er der også plads til Citroëns erhvervsbiler med indkørsel fra to sider – og værksteder i kælder og på første sal. Der er åbent hverdage kl. 7 til 19 og lørdag kl. 7 til 17.

- I dag er folk på nettet hele tiden og får deres varer leveret med det samme. I en moderne tid må vi følge med – med udvidede åbningstider. Og vi skal kunne servicere kunderne, hvor de bor – blandt andet her på Østerbro. Kunderne skal ikke sendes til Albertslund, siger Henrik Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078