Hankook Tire og den ungarske regering har nu offentliggjort detaljerne om fortsat investering i dækproducentens europæiske produktionsfaciliteter, 60 kilometer syd for Budapest. Hankook investerer 2,3 milliarder kroner i et nyt produktionsanlæg, som skaber 950 nye arbejdspladser og øger Hankooks produktionsvolumen i Europa. Dette vil bringe kapaciteten op til 17 millioner dæk per år.
Investeringen er tredje fase i Hankooks europæiske fabrik. Ved afslutningen af byggeriet har Hankook investeret cirka 6,5 milliarder kroner i denne fabrik. Byggeriet er planlagt til at skulle starte juni 2013 og opstart i produktionen medio 2014. Fabrikkens fulde kapacitet forventes at være kørende i 2015.
Siden åbningen af fabrikken i 2007 er millioner af dæk blevet produceret på Hankooks europæiske fabrik, og antallet er vokset støt. Kapaciteten var i 2010 totalt seks millioner dæk. I 2011 nåede produktionen ni millioner dæk og steg i 2012 til 12 millioner dæk.
Hankooks Rácalmás fabrik producerer på nuværende tidspunkt dæk til personvogne, SUV og varevogne i forskellige typer. Takket være den øgede anerkendelse i Europa af Hankooks produktkvalitet tegner perssonvognsdækkene sig for den største del af den totale produktion. UHP dæksegmentet viser også øget vækst i antal. OE dækkene leveres direkte til VW gruppens europæiske bilfabrikker, Hyundai og Kia. Yderligere premium OE leveringer forventes at starte senere i år.