SKAD-formand ser lys i sag om skrotgrænsen
I et indslag i TV-Avisen lørdag den 13. april gav SKAD-formanden et klart billede af de konsekvenser, sænkningen af reparationsgrænsen har haft for branchen. Det har kostet mange arbejdspladser og har begrænset mulighederne for ansættelse af lærlinge.
Ydermere skal gode biler smides væk, fordi disse er skattemæssigt totalskadet, men teknisk fuld trafiksikre, påpegede formanden.
- Det er fuldstændig volapyk, at regeringen ikke kan se fornuften i det at rulle grænsen tilbage til de 75 procent. Vi er glade for, at både de konservative og Venstre har indset, at der blev begået en fejl ved beslutningen i 2010, da man sænkede reparationsgrænsen til 65 procent. Regeringen bør lytte til både de to partier, og jeg er sikker på at alle i branchen støtter op om dette, udtaler Henrik Hansen.