Tak til avisens læsere
Flotte karakterer i helt ny læseranalyse af Motor-magasinet.
direktør Mette Obelitz i spidsen forleden præsenterede resultaterne af en helt ny læseranalyse af netop Motor-magasinet.
Resultaterne af analysen "Motor-magasinets læseværdi" var intet mindre end særdeles positive, og vi skal hermed skynde os at sige tak til den store og loyale læserskare for de flotte karakterer. Samtidig vil vi naturligvis bestræbe os på fortsat at forbedre avisen i henhold til de gode råd, som læserne også giver udtryk for i analysen.
Analysen, som er lavet hen over sommeren og offentliggjort i august, baserer sig på 200 såkaldte kvantitative telefoninterviews tilfældigt udvalgt blandt avisens læserskare samt seks såkaldte kvalitative dybdeinterviews af én times varighed, hvor man har kigget nærmere på selve avisen og artiklerne.
Analysen fastslår, at Motor-magasinet, som til foråret fylder 45 år, fortsat har en unik position og en meget homogen målgruppe. Overraskende er det vel også, at læserne har en forholdsvis "lav" gennemsnitsalder to tredjedele er under 55 år. I øvrigt viser det sig også, at 9 ud af 10 modtagere fortsat foretrækker Motor-magasinet i den nuværende papir-form.
Analysen peger på, at alle modtagere læser meget, og at der er flere læsere per eksemplar, ligesom næsten alle betragter Motor-magasinet som et primært medie i forhold til orientering om branchen.
Motor-magasinet nyder en meget høj loyalitet og opleves som unik, fastslår ananlysen fra Marketminds og peger på, at Motor-magasinet giver orientering og indblik samt har nytteværdi og bredde: Det gælder orientering om tiltag, regler og tendenser, som man skal være opmærksom på. Indblik i branchen og inspiration til egen forretning. Nyttig viden, som kan bruges i dagligdagen samt bredde - avisen dækker også hjørnerne.
De fire områder, som vækker størst interesse blandt læserne i avisen er: Generelle nyheder fra branchen. Nye anbefalinger, regler, krav og lovgivning. Fokus på nye produkter, ny teknologi og trends. Samt temaer, hvor avisen fokuserer på nyheder og viden.
Læser-analysen afdækker også, at der er et stort og bredt sammenhold i autobranchen: Forhandlere og mekanikere føler sig som en del af en samlet gruppe, der er stor interaktion og sammenhold inden for branchen, og sammenholdet styrkes yderligere af de udfordringer, branchen står overfor.
Motor-magasinet er veletableret i læsevaner og har en meget lang levetid, påpeger analysen videre: Motor-magasinet læses i et hav af forskellige situationer, man skimmer det hele og læser de fleste artikler, Motor-magasinet ligger i frokoststuen, hvor alle kan læse i det, og endelig har Motor-magasinet en lang levetid.
Motor-magasinet ser frem til senere at offentliggøre større dele og tal fra den 50 sider lange analyse.