Ny miljøstøtte til bilbranchen
Arbejdstilsynet har iværksat en forbedring af nedslidningstruede branchers arbejdsmiljø, herunder bilbranchen. Det betyder, der kan søges refusion på op til 50 procent af værkstedernes rådgivningsudgifter til nye projekter til forbedring af arbejdsmiljøet.
Som udbyder af arbejdsmiljøydelser til bilbranchen ønsker Abas Miljøservice at gøre opmærksom på den refusion af rådgivningsudgifter Arbejdstilsynet tilbyder, når et nyt initiativ på miljøområdet påbegyndes.
- Det kan måske lokke flere værksteder til at gøre noget ekstra for deres arbejdsmiljø, når der er penge at spare. Derudover er det jo til gavn for værkstederne selv, når der skabes en endnu sikrere arbejdsplads for deres ansatte. Derfor ønsker vi, at så mange som muligt hører om muligheden for refusion af udgifterne, siger Steen Pedersen, direktør i Abas Miljøservice
Op til en halv million
Ordningen gælder virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher, herunder bilbranchen, og man kan opnå refusion af rådgivningsudgifter, der sigter imod at nedbringe antallet af arbejdsulykker, forbedre det psykiske arbejdsmiljø eller at nedbringe antallet af medarbejdere, der overbelaster muskler og skelet. Den maksimale refusion, der kan opnås, er 500.000 kr, oplyser Arbejdstilsynet.
Ansøgningsprocessen foregår online, og har man Abas Miljøservice som sin miljørådgiver vedhæfter man blot tilbuddet fra dem eller beder dem om hjælp til ansøgningen. Efter ansøgningen er modtaget hos Arbejdstilsynet vurderes den, og der gives herefter forhåndstilsagn om refusion og projektet kan herefter påbegyndes.