Dækproducenten Pirelli reagerer nu på skandalen i søndagens britiske Formel 1-grand prix, hvor fem dæk eksploderede.
Det skriver den britiske avis The Telegraph tirsdag.
Red Bull-køreren Mark Webber har sammenlignet situationen med russisk roulette, fordi ingen vidste, hvem ulykken ramte næste gang, og eksplosionerne skete ved hastigheder på helt op mod 260 kilometer i timen.
AnnonceKørerne har truet med at boykotte den kommende søndags grand prix på Nürburgring i Tyskland, hvis ikke nogen tager affære, og det gør Pirelli så.
Ifølge The Telegraph vil den italienske dækproducent skifte metalbæltet i dækkene ud med kevlar. Et skifte Pirelli ville have lavet tidligere på sæsonen, men som nogle hold modsatte sig.
AnnonceIfølge avisen ville et skift tilbage til dækkene fra 2012 være at foretrække, men med kun en uge mellem de to grand prix'er, kan man ikke nå at forberede sig.
AnnonceTil gengæld sker der formentlig yderligere ændringer med dækkene op til Ungarns grand prix i slutningen af juli.
/ritzau/
Annonce Annonce