23948sdkhjf

SKAD: Rygradsviden er forældet

Karrosserismede leger med bilisternes liv og førlighed, hvis de ikke er bevidste om reparationskravene til nyere biler.
Resultatet af den tyske crashtest af en forkert genopbygget VW Passat er en opsang til hele autobranchen, mener karrosseribranchens organisation SKAD. Direktør og ingeniør Thomas Krebs, der i samarbejde med tyske Dipl. Ing. Sebastian Heidrich und Dip. Ing. Helg Kiebach hos tyske KTI stod bag crashtesten, mener, at testen tydeligt viser, at mekanikere og karrosserismede, der giver sig i kast med opretning af skader på nyere biler, skal være sig deres ansvar utrolig bevidst.

- Rygradsviden er forældet i dag. Et skadesværksted må erkende, at sådan viden ikke længere giver frirum til at reparere biler efter gammelkendte metoder, men udelukkende efter fabriksvejledninger ved anvendelse af moderne udstyr og opdateret viden.

- Ligeledes kan forsikringsselskaber ikke længere lukke øjnene overfor kravene ved at tvinge værkstederne efter mottoet "reparer billigt ellers flytter vi bilen", siger Thomas Krebs.

Han tilføjer, at nye sikkerhedstiltag på fodgængerområdet stiller yderligere krav til de ydre karrosseridele, der skal være mere fleksible og give efter når en fodgænger rammer skærme, fronten eller motorhjelm. Desuden skal alternative dele beviseligt kunne leve op til OEM dele, og helst passe første gang.

- I mange år har reparatørerne kunnet nøjes med at gøre, som de engang har lært på tekniske skole. Først da vi i SKAD, i tæt samarbejde med forsikringsselskabet Tryg, satte fokus på problemet i 2011, åbnede branchen og markedet øjnene overfor denne ret så alvorlige problemstilling omkring nye krav til reparationsteknikker. Nu kan de sidste års omtale af problemet dokumenteres. Som karrosseribranchens repræsentant er vi forpligtet til at sikre vores kunders ve og vel, også når der står et forsikringsselskab imellem, siger Thomas Krebs

SKAD vil samtidigt kræve, at taksatorer efteruddannes i skadesteknologien.

- Taksatorerne må ligeledes åbne øjnene overfor deres ansvar, når skader besigtiges og rapporter beskæres. Vi opfordrer til, at samarbejdet mellem selskaber og karrosseriværksteder foregår på en sober og åben måde, der kommer trafiksikkerheden til gode. Og vi opfordrer bil-forbrugernes forening FDM til at tage affære. Bilisternes forening har med sikkerhed fulgt debatten i branchen, og man kan også fornemme en vis interesse her i at kaste lys over området, siger Thomas Krebs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078