Der kan nu føjes 11 nye forsøgsprojekter til listen over initiativer, der skal være med til at fremme energieffektive transportløsninger. De modtager alle tilskud fra forsøgspuljen, som varetages af Trafikstyrelsens Center for grøn transport. Der er allerede igangsat en bred vifte af projekter med fokus på nye teknologier, alternative drivmidler og adfærdsændringer, der kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.
Blandt de 11 kan nævnes støtte til Det Økologiske Råd (elbiler), Dækimportørforeningen (dæklabel) og Hyundai Bil Import A/S (Bridge 2H).
Projekterne skal medvirke til at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren og skabe viden, som kan være med til at sikre konkurrenceevnen i den danske transportsektor. I denne runde gives der blandt andet støtte til, at opnå erfaringer omkring mulighederne for at benytte gas i transportsektoren, hvordan godsdistributionen i byerne kan gøres smartere, samt udbredelse af samkørsel i privatbilen. Derudover er der også givet tilksud til et brintbilsprojekt.
Projekterne er med til at belyse hvilke drivmidler og transportformer, der skal være med til at nedbringe CO2-udledningen i Danmark.
Trafikstyrelsen modtog 44 ansøgninger i forbindelse med tredje ansøgningsrunde. Det forventes, at der kommer en fjerde ansøgningsrunde i løbet af 2013.