23948sdkhjf

Vinterdæk i sommerens dækrazzia

Mange kører sommeren over på vinterdæk. Men så er de slidt op, når sneen kommer.
Tirsdag og onsdag kom bilister i Allerød, Værløse, Ishøj og Ballerup ud for uventet Dækrazzia. Politi, Rådet for Større Dæksikkerhed samt frivillige medarbejdere fra dækbranchen i Danmark tjekkede dagen igennem, om bilisternes dæk er gode nok.

Pernille Amundsen fra Jægerspris var en af dem, der kom fint gennem Dækrazzia med sin Suzuki Swift:

- Jeg har lige fået nye dæk på, og jeg har også lige selv tjekket lufttrykket, siger Pernille Amundsen.

Hendes dæk blev da også uden videre godkendt af kontrollanterne fra Dækrazzia. Pernille Amundsen er en af de bilister, der skifter til vinterdæk om efteråret. Så er hun på den sikre side. Og dermed en mønsterbilist, hvad dæk angår.

Mange vinterdæk

Vicepolitikommisær Jan Perfeldt er operativ leder for Færdselspolitiet i Nordsjælland. Han ser positivt på Dækrazzia, som politiet gerne medvirker i.

Dog kunne han ved selvsyn konstatere, at rigtig mange bilister endnu ikke havde tænkt på at få vinterdækkene af til sommerens køreture. Hele 21 procent af bilisterne i som deltog i Dækrazzia kørte nemlig stadig på vinterdæk.

- Nogle tænker måske pyt, men man kan spørge, om det er tegn på en lille smule dovenskab, for sommerdæk er altså bedst om sommeren, ligesom vinterdæk er det om vinteren, siger Jan Perfeldt, der samlet set finder, at bilernes stand er god i Danmark.

Sparer på dækkene

Formålet med Dækrazzia-kampagnen er at øge bilisternes fokus på dækmønstrets betydning for trafiksikkerheden og dæktrykkets betydning for både sikkerhed, miljø og økonomi. Hos Rådet for Større Dæksikkerhed siger direktør Volker Nitz:

- Der er visse tegn på, at bilisterne her under den økonomiske krise sparer alt, hvad de kan, på dækkene. Man kører med lovlige dæk, men om det er sommer- eller vinterdæk, går man ikke så højt op i, siger Volker Nitz, der også måtte se på, at politiet kasserede mellem tre og fire procent af bilisternes dæk, fordi de var nedslidt eller beskadiget.

Kampagnen udføres som et samarbejde mellem Rådet for Større Dæksikkerhed, politiet, FDM og Teknologisk Institut. I den kommende uge vil der være Dækrazzia på den sønderjyske motorvej samt fire steder i Roskilde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078