23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kia er klar med ny MPV

Priskrigen raser ikke blot blandt mikroerne, i både B- og C-segmentet er pris af afgørende betydning, og nu også blandt de større MPV’er. Dacia startede prisræset i foråret med den nye Lodgy, Citroën fulgte op med skarpe priser på C4 Picasso, og nu følger Kia trop med den nye Carens. Faktisk er de første biler netop ankommet til Fredericia Havn, og forhandlerne er ved at gøre klar til lancering i weekenden den 1. og 2. november.





Billigste Carens er 1.6 GDI med fem sæder, den koster fra 259.999 kroner, mens billigste 7-personers er 1.7 CRDI til 289.999 kroner.





Carens, nu i fjerde generation, blev lanceret i 1999. Her i 2014-versionen stiller koreanerne op med en helt ny bil med nyt design, der faktisk er tæt på Kia Cee’d. Akselafstand i den nye udgave er større end i generation tre for at sikre mere plads på alle syv sæder.





Carens-kørere og –købere kan vælge mellem tre motorer, en på benzin og to på diesel med effekt mellem 115 og 136 hk. Tilsvarende er CO2-udslippet mellem 124 og 149 gram/km.





Vi har kørt en dalers-tur i den nye koreaner. Vi var begejstrede over design og plads, men skuffede over affjedringen og kørestilling.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.105