Når topmoderne elbiler suser lydløse rundt i gadebilledet, er der ikke mange, der tænker over, at de har eksisteret i over 100 år, og at man har ventet på deres gennembrud lige så længe.
Søndag den 24. november kl. 14 kan man komme helt tæt på de mange forskellige elbiler, der har kørt rundt i Danmark gennem tiderne, når museumsinspektør Marie Ørstedholm holder rundvisning i udstillingen "Helt elektrisk!" og fører os igennem elbilens lange og vakkelvorne historie. Kom og hør om de mange danske forsøg på at producere elbiler og om de mange udfordringer, der har stået i vejen for elbilens gennembrud, opfordrer Danmarks Tekniske Museum på Fabriksvej 25 i Helsingør.
Rundvisningen er gratis, når entré til museet er betalt. Udstillingen "Helt elektrisk!" kan opleves frem til 21. april 2014.
Mere på