Samarbejde røg med taxameterordning
Erhvervsskolerne fik store stygge ulve og små oversete skoler, mens samarbejde stoppede. Det retter nye erfa-grupper op på.
- De store skoler blev udnævnt til store stygge ulve, og de små følte sig overset, fortæller han.
Per Nørregaard er fagkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning og tilknyttet departementet, Kontor for Erhvervsfaglige Uddannelser, tre dage om ugen. To dage om ugen er han faglærer på Selandia.
Nu har erhvervsskolerne udviklet en række erfa-grupper, hvor alle taler med alle om specifikke emner – ikke mindst vil man lære af hinanden på områder som grundforløbsprøven, samt trin 1- og svendeprøver.
Som så mange andre skoler er erhvervsskolerne gennem de seneste ti år blevet overdænget med nye bekendtgørelser, stramninger, nye og ændrede regler. I 2005 blev de tre uddannelser for henholdsvis automekanikere, lastvognsmekanikere og autoelektrikere nedlagt og blev en samlet mekanikeruddannelse, hvor eleverne skulle vælge valgfrie specialefag som eksempelvis "lastvogn" og "el".
Den samlede uddannelse er så i 2011 splittet op igen, men blot i to kategorier, personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker.
Fagskolerne har organiseret sig i klynger, hvor eksempelvis tre skoler går sammen og planlægger og afholder erfa-gruppetræf om emner, som er fælles for skolerne. Der holdes så træf i øst og vest om emner som afgangsprøver, elevfastholdelse og lignende.
Svaret er erfa-grupper
Per Nørregaard kan ikke lokkes til at sige, at han er ophavsmanden til de genopfundne erfa-grupper, men han vil gerne sige, at han er bindeleddet og en meget praktisk gris i arbejdet med at få skolerne til at udveksle ideer og viden.
Der har allerede været holdt flere møder henholdsvis i Øst- og Vestdanmark, hvor så godt som alle skoler har været repræsenteret. De få skoler som ikke har været med i første omgang er senere kontaktet, så de 29 erhvervsskoler forventes at være med i fremtiden.
- Der er ikke meningen, at erfa-grupperne skal ensrette skolerne, men være til gensidig inspiration. Det er stadig sådan, at der er brede rammer for undervisningen, så skolerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen på deres egen måde, fortæller Per Nørregaard.
- Men derfor er der alligevel plads til at lytte til andres erfaringer. Og det fine er, at det ikke kun sker på lederniveau, men at lærerne er direkte med i erfaringsudvekslingen.
Og diskussionerne fortsætter blandt andet har deltagere dannet et forum på Dropbox, hvor der udveksles erfaringer.
Ændringer på trapperne
Erhvervsskolerne og herunder mekanikeruddannelserne har hårde odds. Stadig flere unge vælger en gymnasial uddannelse. Hvor det for ikke så mange år siden var 32 procent, der valgte en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er det i dag kun knap 19 procent.
Erhvervsuddannelserne er politisk i fokus, og regeringen har lagt op til større reformer. Erhvervsuddannelsesudvalget har barslet sin første rapport, og næste rapport er på vej i dette forår.
Den første rapport tog blandt andet fat på praktikpladsproblematikken, hvilket har betydet at regeringen i december 2012 fremsatte lovforslag om etablering af praktikpladscentre. Praktikpladscentrene skal hjælpe de elever, som desværre ikke opnår en ordinær uddannelsesaftale i en virksomhed.
Næste rapport fra erhvervsuddannelsesudvalget vil komme med anbefalinger til, hvordan man styrker kvaliteten i erhvervsuddannelserne, blandt andet ved at målrette erhvervsuddannelserne og praktikpladserne mod de unge.
Der ligger således en ny opgave for erfa-grupperne, når reformerne skal implementeres i undervisningen.
- Og det er ulig lettere at få forståelse for ændringer og ny tænkning, når man selv har været med til at formulere, hvordan undervisning kan lægges tilrette, mener Per Nørregaard og peger på værdien af dialog i stedet for tavleundervisning (som kan oversættes med diktat).
- Hvis ændringer kommer nedefra glider de lettere ind i den daglige drift, som han igen diplomatisk udtrykker det.
