Bilinfo på iPad
Bilforhandlernes annoncerings- og administrationsværktøj, Bilinfo, er nu til tilgængelig på Apples populære tablet, iPad.
- Vores mål er hele tiden at gøre det så enkelt og nemt som muligt at være bilforhandler. Derfor har vi, i samarbejde med forhandlerne, udviklet en app til iPad, så man nu kan få det forkromede overblik over sin forretning, også selvom man ikke sidder foran computeren, fortæller kommerciel direktør for Bilinfo og BilBasen, Michael Johnsen.
Appen skal først og fremmest give et stort, men også hurtigt, overblik over bilforhandlerens forretning og annonceringsmuligheder.
Via appen kan man for eksempel vise kundebiler fra en anden afdeling eller forretning, eller biler der er på vej, mens man står i udstillingen.
Man kan også få et overblik over markedet under "billisten" og tilbyde kunden en byttepris for bilen med det samme.
Ønsker man at oprette en bil til salg, kan det gøres med tre simple trin: Indtast registreringsnummer, vælg model, vælg ekstraudstyr og tag et billede.
Er man en del af en koncern, kan man sammenligne afdelingers performance samt bevare overblikket over liggetider og lager med den nye BilBasen-statistik.
Bilinfo tester hele tiden appen og opdaterer løbende. Har man som en forhandler en god idé, er Bilinfo altid åben forslag.